Hvad Er Skifteretten?

Alt sammen foregår altså mere eller mindre automatisk gennem de offentlige myndigheder, men der er også en hel del løse ender, der skal styr på i forbindelse med et dødsbo. Skifteretten er sat i verden for at overskueliggøre den temmelig besværlige proces i en tid, hvor de pårørende formentlig er tyngede af sorg, og de praktiske opgaver ikke står først for i bevidstheden.

Ofte taler skifteretten i første omgang telefonisk med den person, som har anmeldt dødsfaldet til bedemanden eller præsten. Det vil altid være en fordel for alle parterne, at denne person har forberedt sig, inden der tales med skifteretten. Det er en god ide, at personen har dannet sig et overblik over boets  særlige forhold i forhold til arv og økonomi. Dette har nemlig stor relevans, når først skifterettens arbejde går i gang, og det vil være med til at bringe hele processen hurtigere fremad til glæde og gavn for alle involverede parter i sagen.

Skifteretten vil spørge ind til, hvem der er arvinger, og hvad der skal ske med afdødes ejendele og formue. Der vil også blive spurgt om afdøde har oprettet vidnes-testamenter, og der vil blive spurgt ind til afdødes familiemæssige forhold og afdødes formue- og gældsforhold. Eventuelle manglende oplysninger kan betyde, at man udskyder at tage stilling til, hvilken bobehandlingsform, som man ønsker at anvende. Skifteretten vejleder ikke i forhold til spørgsmål, der vedrører skattemæssige spørgsmål samt spørgsmål om afhændelse af virksomhed og fast ejendom. Ved sådanne spørgsmål bør man kontakte advokat, revisor eller ejendomsmægler.

I forbindelse med boets behandling skal der betales en retsafgift til Skifteretten. Retsafgiften kan være i størrelsesordenen 0 til 9.000 kroner afhængig af boets størrelse og den bobehandlingsform, som skifteretten afgør, at sagen skal munde ud i.

Find din lokale skifteret

Man finder skifteretten i forbindelse med retten i de forskellige byer – find den der ligger tættest på dig!

Hvem skal give besked til Skifteretten?

Ved et dødsfald er det normalt at anmelde dette til sin lokale præst. Det er præstens job at klare alt det praktiske i forbindelse med folkeregistret, skattevæsenet og altså også Skifteretten. Når først du har givet præsten besked, kan du slappe af, og fokusere på familien og begravelsen. Senere i processen vil du blive kontaktet af enten præsten, Skifteretten, skattevæsenet, folkeregistret eller flere parter.

Skifteretten disponerer i grove træk over seks forskellige bobehandlingsformer:

1. Boudlæg
2. Udlæg til efterlevende ægtefælle
3. Uskiftet bo
4. Privat skifte
5. Forenklet privat skifte
6. Behandling ved bobestyrer

Den bobehandlingsform, skifteretten ender med at ty til, afhænger, dels af de ægteskabelige og familiære forhold for afdøde og hans eller hendes nærmeste, dels af de værdier og aktiver/passiver, som er til stede i dødsboet.

Kan arvingerne for eksempel ikke blive enige om at skifte privat, eller er ingen af arvingerne myndige, så vil der blive tale om et offentligt skifte ved bobestyrer, hvor det mere eller mindre er Skifteretten, der dikterer den fortsatte arbejdsgang.

Fakta om Skifteretten i Danmark

• Skifteretten er en del af byretten og er placeret i de fleste største byer i Danmark. Skifteretten hjælper dig med spørgsmål angående såkaldt ’skifte’ af formuer – det vil sige, når en eller flere personer skal overtage en formue helt eller delvist fra en anden person eller en virksomhed, hvis virksomheden er gået konkurs. Herunder fordelingen af et dødsbo og dets værdier.
• Når en person dør, skal personens formue skiftes og deles imellem arvingerne. Dette gælder også hvis et ægtepar skal skilles og formuen skal deles eller ’skiftes’ i to dele. Lige sådan hvis en virksomhed går konkurs, skal dennes formues opdeles til eventuelle kreditorer. Her træder Skifteretten til.
• Ved et dødsfald bliver man typisk indkaldt til Skifteretten, fordi man er opført som arving af dødsboet. Hvis ikke arvingerne har udpeget en bobestyrer, der typisk er en advokat, kan Skifteretten vælge at udpege en bobestyrer, f.eks ved uenighed mellem arvingerne, eller hvis arvingerne ikke kan kontaktes, eller hvis arvingerne er umyndige eller bor i udlandet.
• Skifteretten fungerer også som en domstol, hvis arvingerne ikke er enige om, hvordan arven skal fordeles. Herefter kan der ligges sag an ved Skifteretten, som træffer afgørelse om arvingsforholdene.
• På mange måder fungerer Skifteretten altså som mæglende instans mellem de forskellige parter i forbindelse med overdragelsen af et dødsbo, ved skilsmisser eller i tilfælde af at en virksomhed begæres konkurs, og dens formue skal fordeles.
• Enker eller enkemænd kan efter ægtefældens død fortsætte med at bo i et såkaldt uskiftet bo. Det betyder at boet forbliver uskiftet, og arvesagen uafsluttet, så andre arvinger først kan få del i arven efter den sidste ægtefælles død. Her er altså tale om et uskiftet bo (pkt. 3 i det ovenstående).
• Når familien og arvingerne bliver enige om at ægtefællen fortsætter i et uskiftet bo, forhindrer man en situation, hvor den efterladte ægtefælle bliver tvunget til at sælge ejendommen og andre værdier, så børn og arvinger kan få del i arven. Forhold om uskiftet bo behandles også i Skifteretten. Uskiftet bo kan være en hensigtsmæssig aftale, hvis der er tale om fællesøkonomi og fællesbørn, og det er en enkel og billig måde at opgøre formuen på.

---

Kontakt venligst David fra Antika alle ugens syv dage fra kl. 07 – 22 på 26 17 96 63 / 38 88 96 63 og hør nærmere omkring vurdering, køb og rydning af dødsboer – Antika yder ikke advokat-mæssig bistand, men kan henvise dig til en kvalificeret bobestyrer/advokat.

Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud!