Retsafgift i et dødsbo

Penge

Retsafgift er en særlig afgift, der skal betales til staten for at bruge landets retter. Hvis et dødsbo udleveres til et privat skifte eller bobestyrerbehandling, skal der betales en retsafgift på 1.500 kr. Hvis boet samtidig har værdier for over 1.5 mio. kroner, skal der betales en ekstra afgift på 9.000 kr. Udover dødsboer skal der også betales retsafgift ved f.eks. civile sager og fogedsager. 

Hvad er retsafgift i et dødsbo?

Retsafgift i et dødsbo er en afgift, arvingerne normalt skal betale, når skifteretten udleverer boet. Det er en afgift til staten for at bruge landets retter, og derfor er det ikke kun dødsboer, der skal betales retsafgift – det gælder også ved civile sager, fogedsager og tvangsauktioner. 

1. oktober 2021 kom den nye retsafgiftslov, som forenklede reglerne og samtidig indførte flere faste retsafgiftssatser. Mere specifikt er reglerne for retsafgifter i forbindelse med dødsbobehandlingen at finde i retsafgiftslovens kapitel 10, men satsen er ikke ens for alle skifteformer.

Helt grundlæggende bliver retsafgiften for mindre dødsboer lavere (dette gælder dog ikke for forenklet privat skifte), mens den for større dødsboer bliver dyrere. I næste afsnit kan du se, hvad det koster for de forskellige skifteformer. 

Det er værd at bemærke, at retsafgift ikke er det samme som boafgift. Der skal betales en fast retsafgift-sats afhængig af skifteformen og størrelsen på boet, men den enkelte arving skal også betale boafgift af arven, de modtager.

Udregningen af boafgiften afhænger af størrelsen på den modtagne arv samt hvorledes arvingen er relateret i forhold til afdøde. 

Hvad er retsafgift ved dødsboer og ægtefælleskifte?

Tidligere skulle der betales 2.500 kr. i retsafgift til skifteretten, når dødsboet blev udleveret. Derudover kom der en ekstra retsafgift på 6.500 kr., hvis arvebeholdningen udgjorde mere end 1 mio. kroner. Hvis det blev udleveret til forenklet privat skifte, var retsafgiften dog kun på 1.000 kr.

Gældende satser for retsafgifter ved dødsboer og ægtefælleskifte:

  • Uskiftet bo – ingen retsafgift
  • Boudlæg – ingen retsafgift
  • Udlæg til ægtefælle – ingen retsafgift
  • Udlevering af dødsbo til forenklet privat skifte samt privat skifte – 1.500 kr.
  • Udlevering af dødsbo til bobestyrerbehandling – 1.500 kr.
  • Bistand til skifte af bo ved ægtefælleskifte – 750 kr.

Prisen for udlevering af dødsbo til bobehandler i forbindelse med ægtefælleskifte er også 1500kr. Hvis der er tale om meget store dødsboer, kommer der et ekstra tillæg, der skal betales, uanset om der er tale om privat skifte, bobestyrer bo eller ægtefælleskifte.

Tillægssatser for dødsbo over 1,5 mio. kroner:

  • Privat skifte, bobestyrer og ægtefælleskifte – 9.000 kr. 

Det vil altså sige, at retsafgifter i et dødsbo maksimalt kan være på 10.500 kroner. De fleste dødsboer vil dog typisk enten være afgiftsfrie eller skulle betale en retsafgift på 1.500 kr.

Har du brug for hjælp til vurdering af dødsboet? David kommer gerne og gennemgår det med dig og giver et bud på, hvad indboet er værd. Kontakt David fra Antika på 26 17 96 63 (alle ugens 7 dage kl 7-22). 

Hvordan beregner man retsafgift i et dødsbo?

Den samlede størrelse på retsafgiften i et dødsbo er summen af retsafgiften for udlevering samt tillægsafgiften, hvis værdierne i dødsboet er over den fastsatte grænse. Derfor er det først, når den endelige afslutning finder sted, du kan beregne den endelige retsafgift i dødsboet.

Først og fremmest skal alle værdier og aktiver i boet identificeres og værdisættes ifm. dødsboskiftet. Herefter skal alle passiver og eventuel gæld også identificeres, så der kan skabes et samlet overblik over bobeholdningen.

Når der er oprettet proklama, kan der laves en åbningsstatus, som indeholder de anslåede aktiver og passiver. I sidste ende skal der laves en boopgørelse, som er den, der ligger til grund for, hvor meget der potentielt skal betales i retsafgift i dødsboet. 

Når Skattestyrelsen har godkendt den endelige boopgørelse, og det er blevet tid til afslutning af dødsboet, vil skifteretten også opkræve den yderligere retsafgift, hvis værdierne i boet overstiger grænsen på 1.500.000 kr. Husk, der også skal betales eventuel dødsboskat.

Hvis de ikke gør det, skal der kun betales satsen for udlevering af dødsboet – altså 1.500 kr., hvis der er tale om et privat skifte, forenklet privat skifte eller bobestyrerbehandling. 

Skal vi hjælpe med at rydde dødsboet? David kommer gerne og giver et tilbud på en total dødsborydning. Kontakt David fra Antika på 26 17 96 63 (alle ugens 7 dage kl 7-22). 

Lov om retsafgifter

Som vi tidligere har nævnt, er satserne for alle retsafgifter baseret på retsafgiftsloven. Her finder du afgifter for alle sager, som er anlagt efter d. 1. oktober 2021 – hvor den nye lov om retsafgift trådte i kraft. 

Klik på ovenstående link for at komme direkte til det specifikke kapitel, hvor du kan læse mere om de enkelte dele af retsafgiftsloven. Kapitel 10 handler specifikt om retsafgifter i dødsbo. 

Husk på, at behandlingstiden af et dødsbo kan variere meget fra skifteret til skifteret. Derfor kan der være forskel på, hvor hurtig dødsbobehandlingen sker.

Oftest stillede spørgsmål

Hvor meget er retsafgift i et dødsbo?

Retsafgift i et dødsbo kan være på alt fra 0 til 10.500 kr. afhængig af skifteform og størrelsen på dødsboet. Hvis der f.eks. er tale om et uskiftet bo, skal der ikke betales retsafgift, mens der skal betales 1.500 kr. ved et privat skifte. Derudover kommer en potentiel tillægssats på 9.000 kr. for større dødsboer.

Hvordan beregner man retsafgift i dødsboet?

Dødsboet beregnes ud fra skifteformen og størrelsen på dødsboet. Satserne for retsafgifter er fastsat i lov om retsafgifter, hvor du kan se alle gældende satser.

Hvad er retsafgift i dødsbo ved privat skifte?

Retsafgift i et dødsbo, der udleveres til privat skifte, er 1.500 kr. Hvis værdierne i boet er på over 1.5. mio. kr., skal der betales et ekstra tillæg på 9.000 kr. 

Skal der betales yderligere retsafgift i dødsbo?

Hvis et dødsbo er på over 1.5 mio. kr., skal der i de fleste tilfælde betales en yderligere retsafgift på 9.000 kr.

David fra Antika har mere end 20 års erfaring med at vurdere, købe, sælge samt rydde dødsboer og lignende. 

Ring gerne på 26179663 (alle ugens 7 dage fra kl 7-22) hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en besigtigelse af et dødsbo eller lignende opgave. 

Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af dødsbo.