Skifteretten er den offentlige instans, som beslutter, hvilken behandlingsform, der skal vælges i forbindelse med et givent dødsbo. Dette sker til dels i samråd med dødsboets pårørende. Der findes en række forskellige behandlingsformer, som skifteretten kan vælge imellem, når et dødsbo skal behandles. Det er typisk boets økonomiske og arvemæssige forhold samt eventuelt afdødes ønsker, som ligger til grund for valget af behandlingsform.
Boudlæg (også kaldet begravelsesudlæg) er en meget simpel behandlingsform, som ofte anvendes i Danmark. Den anvendes typisk ved dødsboer, som er karakteriseret ved at være beskedne og overskuelige.
Skifteretten kan vælge boudlæg, såfremt boets aktiver ikke overstiger beløbsgrænsen på 46.000 kr. (2020). I visse tilfælde kan der blive tale om boudlæg selvom beløbsgrænsen overskrides. Dette vil typisk være i tilfælde, hvor det stadig vurderes, at arbejdet med at behandle boet vil blive så omkostningskrævende, at der stort set ikke vil være aktiver at fordele bagefter til kreditorerne.
Man laver en formueopgørelse pr. dødsdagen for dødsboet. Boets aktiver har en positiv værdi, og der kan typisk være tale om selve indboet i afdødes bolig, bankindestående, obligationer, aktier, fast ejendom samt øvrige effekter med positiv værdi.
Du er altid velkommen til at kontakte Antika alle ugens 7 dage kl 7-22 på 26179663 hvis du ønsker et gratis og uforpligtende tilbud på vurdering, køb og rydning af et dødsbo. På denne måde vil du både få et indblik i indboets værdi samt et tilbud på køb og totalrydning af boligen.
Før man kigger på beløbsgrænsen må man trække følgende fra boets aktiver: såkaldte rimelige begravelsesudgifter, afdødes sikrede gæld samt f.eks udgifter til vurdering og sikring af aktiver og evt. retsafgift. Ifølge SKATs hjemmeside betragter man følgende som de begravelsesudgifter, som man kan fratrække, inden man kigger på beløbsgrænsen: Køb af gravsted og vedligehold, annonce (herunder dødsannonce), rustvognskørsel, kiste/urne, pynt til kiste, musik/sang i forbindelse med begravelsen i form af orgel/kor, bespisning efter begravelsen, gravsten/inskription samt diverse bedemandsudgifter.
I forbindelse med et boudlæg sker der ikke betaling af dødsboskat eller boafgift. Der vil være en retsafgift på 500 kr., hvis aktiverne overstiger 15.000 kr., såfremt afdøde var mere end 18 år.
Hvis skifteretten mener, at et dødsbo skal behandles som et boudlæg, så vil det almindeligvis ikke være muligt at få boet skiftet på anden vis. Ved boudlæg vil et eventuelt testamente ikke være gyldigt, og diverse regler i forbindelse med fordeling af arv ved andre behandlingsformer vil heller ikke gælde, herunder tvangsarv mv. Som nævnt tidligere så skal de økonomiske forhold i boet være overskuelige. Selvom beløbsgrænsen ovenfor ikke overskrides kan der være forhold, som gør, at skifteretten vælger en anden behandlingsform end boudlæg for at sikre, at boet opgøres korrekt og på fornuftig vis. Sådanne forhold kan f.eks være, at der i boet er en bil, fast ejendom eller andre større aktiver, hvor der er sikret gæld.
Et boudlæg er ikke et reelt skifte af boet. Personen eller personerne, som får boet udleveret som et boudlæg skal betale for begravelsen (derfor også kaldet begravelsesudlæg), og de overtager aktiverne i boet, men de hæfter ikke for den gæld som afdøde måtte have. Pantesikret gæld skal respekteres. Hvis boets aktiver overstiger udgifterne til begravelsen mv., så tilfalder overskuddet personen eller personerne, som har fået boet udleveret.
Grundtanken bag boudlæg er, at når aktiverne er så begrænsede, så er der ingen grund til at gøre et stort (og eventuelt omkostningskrævende) arbejde ud af at behandle boet, når der stort set ikke er nogen aktiver at fordele. Almindeligvis er det et krav fra skifteretten, at afdødes bolig tømmes og ryddes for alt indbo, men der skal ikke gøres rent. Der modtages en skifteretsattest fra skifteretten. Skifteretsattest tillader, at man kan disponere over boets aktiver, og man får formelt set lov og ret til at tømme afdødes bolig. Efter modtagelse af skifteretsattesten skal boligen tømmes hurtigst muligt; almindeligvis indenfor 14 dage. Udlejer vil ikke kunne rejse krav om istandsættelse af boligen. Såfremt boligen ikke tømmes, vil udlejer dog kunne kræve erstatning fra den eller de, som har fået boet udleveret.
Det er typisk afdødes nærmeste pårørende, som får boet udlagt som et boudlæg, og dette afgøres af Skifteretten. Ofte er det afdødes ægtefælle, registrerede partner eller samlever, som får boet udlagt, men det kan også være en eller flere personer, som lover at betale for begravelsen, enten fra familien f.eks. søskende, forældre eller børn, eller udenfor familien f.eks en ven eller institution. Det er primært tilknytningsforholdet til afdøde og ikke den arvemæssige relationer, der lægges vægt på. Man er ikke forpligtet til at tage imod et boudlæg, hvis man ikke ønsker det. I sidste instans vil kommunen eller staten tage imod et boudlæg.
Opsummerende kan det siges, at det for mange pårørende kan være en fordel at dødsboet behandles som et boudlæg. De pårørende overtager boets aktiver, men de hæfter ikke for afdødes gæld. De pårørende får lov til at beholde minder og ting med affektionsværdi fra afdødes indbo. De er dog forpligtet til at betale begravelsen samt tømme afdødes bolig. Krav fra f.eks udlejer vil bortfalde, men boligen efterlades trods alt tømt.
Kontakt venligst David fra Antika alle ugens syv dage fra kl. 07 – 22 på 26 17 96 63 / 38 88 96 63 og hør nærmere omkring vurdering, køb og rydning af dødsboer – Antika yder ikke advokat-mæssig bistand, men kan henvise dig til en kvalificeret bobestyrer/advokat.
Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud!