Arv og behandling af dødsbo er typisk noget af det sidste, efterladte har lyst til at sætte sig ind i og bruge tid på, når en pårørende dør. Det er dog en god idé at kende til processen og rettigheder, inden et dødsboskifte finder sted. Hele boet skal nemlig gøres op, og der gælder forskellige regler og muligheder samt afgifter.
Hvad er et dødsboskifte?
Et dødsboskifte er forløbet, hvor et dødsbo behandles, og arven opgøres og afvikles. Når nogen går bort, efterlader de sig et dødsbo. Det er nødvendigt, at der laves et dødsboskifte, før arvingerne kan modtage eventuel arv. Her starter man typisk med en vurdering af dødsboet.
David fra Antika har i mere end 20 år arbejdet med vurdering, køb, salg og rydning af dødsboer. Du er altid velkommen til at kontakte David med henblik på at få en vurdering af dødsboet i forhold til at få et gratis og uforpligtende tilbud på salg og rydning af dødsboet.
David kan kontaktes på 26179663 alle ugens 7 dage kl 7-22
Med andre ord er et dødsboskifte behandlingen af et dødsbo, som både involverer opgørelse og afvikling. Et dødsbo bruges som en samlet betegnelse for aktiver – fx bil, bolig og indbo – samt eventuel gæld, som den afdøde efterlader sig.
Når en person afgår ved døden, skal der udstedes en dødsattest og tages kontakt til en bedemand. Dødsfaldet skal anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten senest to dage efter dødsfaldet (uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej), og der skal mødes i skifteretten, inden dødsboskiftet finder sted. Dødsboet skal også ryddes på et tidspunkt.
Indtil boet er behandlet, er det arvingernes ansvar at sørge for, at den afdødes værdier opbevares betryggende. De må heller ikke dele eller sælge afdødes ting, før boet er behandlet i skifteretten. Plejehjem må heller ikke udlevere afdødes ejendele, før skifteretten har givet tilladelse til det – der kan dog søges om tilladelse til dette.
Et dødsboskifte kan finde sted på flere måder jf. dødsboskifteloven. Arvinger har ofte mulighed for at vælge mellem følgende forskellige skifteformer:
- Uskiftet bo – hvis den ene ægtefælle dør, kan den anden typisk sidde i uskiftet bo
- Boudlæg – hvis afdødes formue er under 47.000 kroner (2021), efter begravelsen er betalt, kan afdødes ejendele overtages af den eller de nærmeste efterladte (typisk den person, der betaler for begravelsen)
- Ægtefælleudlæg – afdødes ægtefælle kan arve hele formuen, hvis deres samlede formue ikke overstiger 810.000 kroner (2021). Formuen opgøres som aktiver (værdier) fratrukket passiver (gæld)
- Privat skifte – arvingerne behandler selv boet
- Forenklet privat skifte – lettere end et almindeligt privat skifte, men boet må ikke være skattepligtigt eller stort nok til, at der skal betales boafgift (arveafgift) eller tillægsafgift. Overskuddet skal overstige beløbsgrænsen for boudlæg.
- Offentligt skifte (bobestyrerbehandling) – en bobestyrer deler boet retfærdigt mellem arvingerne og tager sig af de praktiske gøremål
- Insolvent skifte – hvis gælden er større end værdien af aktiverne, skal boet deles mellem kreditorerne, og der vil blive foretaget en insolvensbehandling af boet, som på sin vis minder om en konkurs-behandling. Almindeligvis vil en bobestyrer blive udpeget til at håndtere et sådanne dødsbo.
Vær opmærksom på, at der gælder forskellige regler i forbindelse med rettigheder for arvinger samt krav til arv for de forskellige former for dødsboskifte. Der er også forskel på størrelsen af retsafgift, der skal betales.
En stor del af alle dødsboer gennemgår ikke et egentligt boskifte. I stedet udleverer skifteretten boet til de efterladte, som derefter kan dele det imellem sig – typisk i form af boudlæg eller uskiftet bo. Med hensyn til resten af de solvente dødsboskifter er det almindeligt, at der er tale om et privat eller offentligt skifte.
Boudlæg
Boudlæg kaldes også for begravelsesudlæg. Hvis boets aktiver ikke overstiger 47.000 kroner (2021), kan skifteretten vælge boudlæg, når boet “skal skifte”. Hvis skifteretten beslutter sig for boudlæg, er det som regel ikke muligt at få boet behandlet på anden vis.
Grundtanken ved denne form for dødsboskifte er, at hvis et bo har begrænsede midler, er der ingen grund til at kræve en omkostningstung dødsbobehandling. Et eventuelt testamente vil ikke være gyldigt, ligesom diverse regler omkring arv heller ikke vil gælde.
Rimelige begravelsesudgifter, afdødes sikrede gæld, udgifter til vurdering og sikring af aktiver, retsafgift og andet kan trækkes fra boets aktiver, inden der kigges på beløbsgrænsen.
Personen, som boet udlægges til, forpligter sig almindeligvis til at betale for begravelsen samt sørge for tømning af dødsboet, dvs sørge for at tømme afdødes bolig for indbo. Der er ikke krav om rengøring, og udlejer kan ikke kræve istandsættelse af boligen.
Der hæftes ikke for afdødes øvrige gæld.
Uskiftet bo
Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fælles børn, kan et uskiftet bo benyttes. Det fungerer helt simpelt ved, at ægtefællen overtager alle værdier samt ansvaret for gæld fra den afdøde. Arven efter den afdøde fordeles derfor først mellem børnene, når den længstlevende ægtefælle går bort.
Hvis skifteretten dog vurderer, at ægtefællen ikke har råd til at betale de fælles regninger efter overtagelsen, kan den afvise at udlevere et dødsbo til uskiftet bo til ægtefællen.
Hvis der er tale om særlivsarvinger (afdødes egne børn fra fx et tidligere forhold), skal de acceptere, at dødsboet udleveres uskiftet til ægtefællen. Gør de ikke det, skal der laves et reelt dødsboskifte af boet efter den afdøde forælder.
Den længstlevende ægtefælle skal indlevere en formueoversigt til skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet. Sker det ikke, kan skifteretten bestemme, at en autoriseret bobestyrer skal udarbejde den for boet – som den længstlevende ægtefælle skal betale for udarbejdelsen af.
Privat skifte
Hvis arvingerne selv står for behandlingen, kaldes det for et privat dødsboskifte. Arvingerne hæfter for gælden, men de kan bede skifteretten om at behandle boet som et bobestyrerbo (offentligt skifte), hvis det hurtigt viser sig, at gælden overstiger værdierne.
Flere betingelser skal være opfyldt, før arvingerne kan vælge et privat dødsboskifte. Derfor har de ikke altid mulighed for selv at vælge, om behandlingen skal foregå ved et privat eller offentligt dødsboskifte. Et privat skifte kan lade sig gøre, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Mindst én af arvingerne skal være solvent og myndig (over 18 år, ikke underlagt værgemål samt være i stand til at opfylde sine egne økonomiske forpligtelser)
- Én af arvingerne skal være udpeget til at modtage henvendelser på vegne af dødsboet
- Gælden må ikke overstige formuen i dødsboet
- Den afdøde ikke har skrevet i testamentet, er der ikke må ske et privat dødsboskifte
Alle arvinger skal desuden være enige om, at dødsboet skal behandles ved et privat skifte, ligesom de skal være enige om fordelingen og salget af den afdødes ejendom. Hvis alle disse betingelser er opfyldt, kan arvingerne vælge et privat skifte. Her skal anmodes om privat skifte § 25 samt laves en erklæring om solvens (find blanketter på domstol.dk).
Ved et privat skifte skal alle praktiske og økonomiske ting som udgangspunkt ordnes af arvingerne selv, og de skal også sørge for alt i forhold til de offentlige myndigheder.Mange får dog hjælp af en advokat eller anden rådgiver i forbindelse med bodelingen i et privat skifte, da et dødsboskifte kræver en vis ekspertise og indsigt – regningen betales af boet.
Der er en retsafgift på 1.500 kroner i forbindelse med et privat dødsboskifte samt 9.000 kroner, hvis nettoformuen overstiger 1.500.000 kroner. (tal gældende for dødsboer udleveret fra 1/10/2021). Herudover kan der være boafgift afhængig af nettoformuens størrelse, jf gældende bundfradrag. Boafgiften afhænger også af, hvorledes arvingerne er relaterede i forhold til afdøde.
Offentligt skifte (bobestyrerbehandling)
En bobestyrer sørger for alt det praktiske ved et offentligt skifte. Han sørger fx for, at alt bliver udført korrekt, samt at alle relevante frister i forbindelse med dødsboskiftet overholdes. Det er skifteretten, som udpeger bobestyren, som typisk er en advokat, der har erfaring med dødsbobehandling.
Det er også vigtigt at påpege, at et offentligt dødsboskifte koster det samme i retsafgift og boafgift som et bo med privat skifte.
Hvordan foregår et dødsboskifte?
Det er indholdet i dødsboskifteloven, som bestemmer, hvordan et dødsboskifte foregår. Den angiver også, at et dødsbo betragtes som en selvstændig juridisk person.
De tre typiske trin i mange dødsboskifter:
- Den afdødes eventuelle kreditorer skal opfordres til at gøre deres krav gældende inden for otte uger. Det gøres ved at indrykke en meddelelse (et såkaldt præklusivt proklama) i Statstidende. Krav skal gøres inden fristens udløb for at være gældende
- Efter indrykningen i Statstidende skal der laves en åbningsstatus, hvor eventuel formue og gæld i boet opgøres. Den skal indsendes til både skifteret og SKAT
- Det sidste trin er at lave en endelig boopgørelse. Den tager udgangspunkt i åbningsstatussen. Her opgøres nettobeholdningen i dødsboet, efter gælden er trukket fra formuen. Den skal også sendes til skifteretten og SKAT, som begge skal godkende den, før en eventuel arv kan blive udbetalt til arvingerne
Der er forskel på, hvordan et dødsboskifte forløber. Det er dog primært et praktisk spørgsmål om, hvem der skal udføre arbejdet i forbindelse med behandlingen af dødsboet.
Blanketter og vejledninger til skifte af dødsbo
Det er skifteretten i afdødes retskreds, der skal sikre, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt. Det er reglerne i dødsboskiftelovens kapitler 12-18, skifteretten vælger blandt, når de skal beslutte, hvordan et bo kan og skal skiftes.
Det er især vigtigt at sætte sig ind i juraen omkring dødsbo, hvis du selv skal stå for det. Nedenfor er et udvalg af blanketter og relevante vejledninger, du kan bruge, hvis du gerne vil vide mere om et dødsboskifte eller selv skal administrere det.
- Find ret
- Blanketter vedrørende dødsfald, skifte og arv
- Anmeld dødsfald
- Kontaktoplysninger til alle sogne i folkekirken
- Dødsfald i udlandet
- Arv og testamente
- Lov om retsafgifter
- Arvelov
- Dødsboskatteloven
- Skifte af dødsbo
Skal boet have tinglyst dokumenter vedrørende fast ejendom? Så kan der henvises til tinglysningsrettens selvbetjeningsside.
Ligesom det kan være en god idé at få professionel hjælp i forbindelse med dødsbobehandlingen, kan det også være en god idé med en professionel til at sørge for rydning af dødsbo. Antika kan hjælpe med vurdering, køb og rydning af dødsbo samt eventuel rengøring, så du kan fokusere på andre ting.
Kontakt David alle ugens 7 dage kl 7-22 på 26179663 hvis du har spørgsmål vedrørende vurdering og salg af indbo samt tømning og rydning af dødsbo.
Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af dødsbo.