Dødsboskatteloven omhandler dødsboskat, hvor det er meget vigtigt at være opmærksom på de skatte-mæssige forhold i forbindelse med et dødsbo. Det er ikke alle dødsboer, som skal betale dødsbo-skat ifølge dødsboskatteloven. Hvis der er tale om et uskiftet bo, så skal boet ikke betale skat. Hvis det er et skiftet bo, så er det kun hvis formuen i boet har en vis størrelse, at der skal betales dødsbo skat. Hvis dødsboets nettoformue (aktiver fratrukket gæld) på skæringsdagen eller dødsboets aktiver på skæringsdagen er større end 2.966.200 kr. (beløbsgrænse for 2020), så skal der betales dødsboskat.
Hvis skæringsdagen for boet ligger i 2020, så skal beløbsgrænsen for 2020 benyttes. Skæringsdagen kan ikke være før dødstidspunktet, og skæringsdagen i privat skiftede boer kan senest være præcist 1 år efter dødsdagen, afhængig af hvilken botype, du vælger. Skæringsdagen opfattes som tidspunktet, hvor boet er afsluttet, og arven er blevet fordelt.
SKAT har en speciel selvangivelse samt tilhørende vejledning, som skal anvendes, når der skal betales dødsboskat, og den hedder: Selvangivelse for bobeskatningsperioden. Overordnet set er det vigtigt at bemærke, at dødsboskat ikke beregnes på samme måde som almindelig skat, f.eks. bliver indkomsten ikke opdelt i personlig indkomst og i kapitalindkomst, og der er en række særlige skattesatser samt beløbsgrænser, som anvendes til beregning af skatten i et skattepligtigt dødsbo. Ved arbejde med dødsbobeskatning og dødsboskatteloven, kan man opdele emnet i følgende under-kategorier:
- Uskiftede boer
- Tidligere afsluttet dødsbo
- Hæftelse for dødsbo SKAT
- Boopgørelse og værdiansættelse
- Arveafkald
Selvangivelse ved dødsbobeskatning
Hvis et dødsbo skal betale dødsbo-skat, så skal selvangivelsen afleveres samtidig med, at der afleveres boopgørelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at selvangivelsen skal afleveres til SKAT og ikke til skifteretten. Bobeskatningsperioden er den periode, som SKAT benytter, når dødsboet skal betale skat, og den løber almindeligvis fra starten af det år, hvor vedkommende er død, og indtil skæringsdagen. Dette er gældende, såfremt afdøde har kalenderåret som sit indkomstår, hvilket er det mest almindelige. Hvis dødsboet er skattepligtigt, så skal der betales dødsboskat af afdødes og boets samlede indkomst. I denne forbindelse skal alle afdødes indtægter medregnes, herunder pension, løn og renteindtægter. Eventuelle renteudgifter kan fratrækkes. Eventuelle ejendomsavancer og aktieavancer skal også medregnes til indkomsten. Aktieavancer og udbytter angives for sig som aktieindkomst, og den samlede øvrige indkomst angives for sig.
Fritagelse for dødsboskatteloven
Det kan være vigtigt at huske på, at selvom boet kan være fritaget for skat ifølge dødsboskatteloven, så kan der være skatteforhold, som man skal være opmærksom på som vedrører tiden før dødsdagen.
Antika yder ikke skattemæssig rådgivning i forbindelse med dødsboer, men du er velkommen til at kontakte David hos Antika på 2617 9663 / 3888 9663, og du kan blive henvist til en advokat, som vil kunne rådgive dig.
I forbindelse med opgørelse af dødsboets aktiver vil Antika kunne foretage en uvildig og professionel opgørelse af værdien af dødsboets indbo.
Hvad er dødsboskat?
Dødsboskat er den SKAT du skal betale ved overdragelse af et dødsbo. Er du pårørende til en person med egen ejendom, hvor er flere aktiver end passiver, skal du betale dødsboskat af den indtægt du får. De forskellige ting der kan påvirke dødsboskatten kan være den afdødes løn, aktier, pension og andre indtægter, mens gæld og lign. selvfølgelig trækker den anden vej. Det er dog ikke altid du er tvunget til at betale dødsboskat – hvis værdien er under 2.966.200 (2020), kan du slippe.
Kontakt venligst David fra Antika alle ugens syv dage fra kl. 07 – 22 på 26 17 96 63 / 38 88 96 63 og hør nærmere omkring vurdering, køb og rydning af dødsboer – Antika yder ikke advokat-mæssig bistand, men kan henvise dig til en kvalificeret bobestyrer/advokat.
Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud!