Skat ved boopgørelse

Boopgørelsen er en opgørelse af, hvilken formue dødsboet har, og Skat bruger den blandt andet til at vurdere, om et dødsbo er skattepligtigt eller fritaget for skat. Som udgangspunkt skal alle skiftede dødsboer sende boopgørelse ind til skifteretten og Skat.

Det er dog vigtigt at bemærke, at det langt fra er alle dødsboer, som er skattepligtige, hvilket nok kommer bag på mange arvinger.

Det er også vigtigt at gøre sig klart, at dødsbo skat i forbindelse med boopgørelse IKKE er det samme som boafgift (arveafgift) eller retsafgift. 

Skat håndterer eventuel skat ved boopgørelse og skifteretten håndterer eventuel boafgift og retsafgift.

Som udgangspunkt skal alle skiftede dødsboer indsende en boopgørelse til skifteretten og Skat 

Boopgørelsen er en opgørelse over den afdødes samlede dødsbo. Den indeholder aktiver, passiver, udgifter (til fx advokat ifm. dødsbobehandlingen) og indtægter. Den indeholder også en oversigt over, hvem der arver hvad. Boopgørelsen indeholder alle de vigtigste oplysninger om dødsboet, som er nødvendige for, at man kan afslutte dødsboet. 

En åbningsstatus for et dødsbo er en foreløbig opgørelse. En boopgørelse for et dødsbo er den endelige opgørelse. 

Ved forenklet privat skifte skal der dog ikke indsendes boopgørelse til Skat og skifteretten. 

I Dødsboskifteloven § 33, 34 og 35 kan man læse mere om forenklet privat skifte. 

Ved forenklet privat skifte er dødsdagen også skæringsdagen. 

Du finder en vejledning til udfyldelse af boopgørelse på domstol.dk.

Uanset hvordan dødsboet bliver skiftet og behandlet så er det en rigtig god ide at få værdierne vurderet professionelt, således at arvingerne kender dødsboets værdi; både i forhold til arv og i forhold til eventuelt salg. 

Udarbejdelse af en boopgørelse er ikke nødvendigvis nogen nem opgave. Som det fremgår nedenfor er skat ved boopgørelse blot et af elementerne i en boopgørelse.

Man kan med fordel overveje, om man bør søge professionel hjælp til udarbejdelse af boopgørelse. 

Privat skiftet dødsbo

Privat skifte er en forholdsvis almindelig skifteform, og den har sine fordele og ulemper. 

Grundstenen ved privat skifte er, at arvingerne selv i enighed håndterer bobehandlingen. 

Der er dog en række krav og forpligtelser forbundet med privat skifte. 

Ved et privat skiftet dødsbo skal boopgørelsen sendes i to eksemplarer til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen (det ene eksemplar videresendes til Skat). De skal være underskrevet af samtlige arvinger eller arvingernes værger/skifteværger. 

Dødsboet skal vælge en skæringsdato for boopgørelsen. Skæringsdatoen kan tidligst være dødsdagen og senest 1-års-dagen for dødsfaldet. Dette betyder, at såfremt skæringsdatoen sættes til 1-årsdagen for dødsfaldet, så har man herefter 3 måneder til at indsende boopgørelsen. 

Det kan klart anbefales at følge reglerne omkring skæringsdato og frist for indsendelse af boopgørelse. 

Skifteretten kan dog i helt særlige tilfælde tillade, at der indsendes en tillægsopgørelse efter fristens udløb. I disse tilfælde sættes der en frist for indsendelse af tillægsopgørelsen. 

Skifteretten kan vælge at overtage “styringen” med et dødsbo ved at lade et privat skifte dødsbo overgå til at være et bobestyrerbo. Dette kan f.eks forekomme, såfremt fristerne ikke bliver overholdt. 

Arvingerne i et privat skifte dødsbo kan også selv bede skifteretten om at lade boet overgå til bobestyrerbo, f.eks således at der vil være længere tid til at behandle og afslutte boet, jf nedenfor mht frister ved bobestyrerbo. Et skift til bobestyrer-behandlingen betyder dog også, at boet skal betale bobestyreren for dennes arbejde. 

Bobestyrerbo

Bobestyrerbo adskiller sig en hel del fra privat skifte. 

Den primære forskel er, at det er en såkaldt bobestyrer, og ikke arvingerne, der håndterer bobehandlingen. 

Bobestyreren kan i en vis udstrækning agere på dødsboet vegne, således at boet kan blive gjort op og afsluttet, således at eventuel arv kan blive udbetalt til sidst. 

Diverse former for værdier skal vurderes og eventuelt realiseres, og der skal ske indfrielse af diverse former for gæld. 

Bobestyreren vil typisk høre arvingerne mht større og vigtige dispositioner, og arvingerne kan også selv udtrykke ønske om at blive hørt (eller eventuelt kræve dette.)

Inden boopgørelse udarbejdes skal der vælges en skæringsdato for boopgørelsen. Denne kan tidligst være dødsdagen og senest 2-års-dagen for dødsfaldet. 

Der bliver holdt et afsluttende bomøde, hvor boopgørelsen bliver fremlagt. Herefter indsender bobestyreren et eksemplar af boopgørelsen til Skat og til skifteretten. Jf Dødsboskifteloven paragraf 68 så har arvingerne mulighed for at klage over boopgørelsen. 

Hvis der ikke kan laves en endelig opgørelse inden for 2-års-dagen som skæringsdato, kan skifteretten bestemme, at:

  • skæringsdagen udskydes, og 
  • skifteretten løbende skal have en forklaring om dødsboets forhold

Dødsboet kan få lov til at indlevere en tillægsopgørelse efter dødsboets slutning over endnu ikke modtagne indtægter, betingede eller omtvistede krav eller andre nærmere afgrænsede dele af dødsboet, hvis skifteretten tillader det. Det skal dog ske snarest muligt. Jf Dødsboskifteloven paragraf 66 

Skat kan ændre værdiansættelsen i boopgørelsen

Skattestyrelsen kontrollerer, at aktiver og gæld er opgjort og handlet til handelsværdi. Skat kan forsøge at ændre dødsboets værdiansættelse, hvis Skat mener, at den ikke er fastsat ved en sagkyndig vurdering. Udgiften til omvurdering eller sagkyndig vurdering betales som regel af boet.

Som udgangspunkt vil Skat kun forholde sig kritisk til en værdiansættelse, såfremt Skat mener, at der er belæg for dette. 

Aktiver og passiver bliver også “foreløbigt” opgjort i det, som man kalder åbningsstatus i dødsboer, men det er den endelige opgørelse i boopgørelsen, hvor det er endnu mere vigtigt, at aktiver og passiver er angivet korrekt. Det er netop i boopgørelsen, at Skat kontrollerer værdierne. 

Skattestyrelsen kan enten anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en ny vurdering eller Skat kan selv ændre den værdiansættelse som dødsboet selv har foretaget. Den sagkyndige værdiansættelse er bindende og bruges til bodelingen.

En omvurdering skal ske, når:

  • Der er begået en fejl ved udførelsen af vurderingen, som kan have påvirket vurderingen
  • Vurderingen ikke er lavet på en betryggende måde
  • Handelsværdien for aktiver og passiver må antages at afvige væsentligt fra vurderingsresultatet

Hvis Skattestyrelsen vil ændre værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal de meddele skifteret og dødsbo om dette senest tre måneder efter, de har modtaget boopgørelsen. Samme frist på tre måneder gælder, hvis de ønsker en sagkyndig vurdering.

Der gælder andre frister, hvis Skattestyrelsen vil ændre parternes fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af en overdragelse. Her gælder den almindelige frist i Skatteforvaltningslovens § 26 

For at undgå at Skat mener, at der er sket fejl i vurderingen, kan det bestemt anbefales, at man får aktiverne vurderet korrekt fra starten. 

Antika hjælper gerne med at give en kvalificeret vurdering af dødsboet, så I får en reel vurdering af boets værdier. Kontakt mig på 26 17 96 63 alle ugens 7 dage kl. 07-22 eller på mail (antika@antika.dk). 

Afgifter og skat ved dødsfald

Når en person dør, skal der ofte laves et dødsboskifte, medmindre boet f.eks behandles som uskiftet bo eller boudlæg. 

Der er tre former for afgifter og skat, boet måske skal betale.

  • Indkomstskat (gælder både for afdøde og boet)
  • Boafgift (tidligere kaldet arveafgift)
  • Retsafgift

Det er Skattestyrelsen, som beregner og opkræver indkomstskatten, mens det er skifteretten, som tager sig af bo- og retsafgift. 

Som nævnt er det kun “måske”, at boet skal betale indkomstskat samt bo- og retsafgift. Det kommer helt an på, hvorledes boet behandles samt boets størrelse. 

Sådan får du adgang til afdødes skatteoplysninger

Det er forskelligt, hvordan der gives adgang til afdødes skatteoplysninger. Det er almindeligvis nødvendigt at få adgang, således at man kan danne sig det fornødne overblik. 

  • Ægtefælle i uskiftet bo får automatisk adgang ca. 14 dage efter, skifteretten har udstedt skifteretsattesten
  • Kontaktpersonen for privat skiftet bo kan få autorisation til afdødes skatteoplysninger ved at kontakte Skat via skat.dk/tastselv (brug egen TastSelv-adgang) eller ved at ringe til Skat
  • En professionel rådgiver kan anmode om autorisation til afdødes skatteoplysninger ved at sende en mail til Skat med underskrevet fuldmagt/skifteretsattest

Skifteretten giver først Skat besked om boets kontaktperson 1-2 uger efter, de har udstedt en skifteretsattest. Derfor kan kontaktpersonen for privat skiftet bo som regel ikke få adgang med det samme.

Det er vigtigt, at den professionelle rådgiver sender en krypteret mail, hvis den indeholder personhenførbare oplysninger. Skattestyrelsen giver besked, når de har givet adgang. Er det et bobestyrerbo, er det skifteretten, der giver bobestyreren adgang til skatteoplysningerne.

Afdødes skat for året før dødsfaldet for skiftede boer og boudlæg

Hvis dødsfaldet er sket så tidligt på året, at afdøde ikke har fået sin årsopgørelse fra året før, er det arvingerne eller ægtefællen, som er ansvarlige for eventuelle rettelser til denne.

Det afhænger af skifteformen, hvad der sker med afdødes overskydende skat eller restskat. 

Ved skiftede boer indgår den overskydende skat i boet, mens eventuel restskat betales af boet. 

Det er lidt mere kompliceret ved boudlæg:

  • Restskat afregnes ikke fra året før dødsfaldet
  • Overskydende skat indgår i boudlægget, hvis den er forfalden til udbetaling før dødsfaldet (såfremt den ikke er indsat på afdødes NemKonto, sker udbetaling til personen, der får boudlægget udlagt efter skifterettens bestemmelser)
  • Overskydende skat udbetales til ægtefælle uden om boet, hvis den ikke er forfalden til udbetaling på tidspunktet for dødsfaldet (hvis afdøde ikke var gift, anses skatten for at være endelig, hvilket betyder, at der hverken udbetales eller opkræves skat)

Hvis årsopgørelsen kan ses i TastSelv, er den overskydende skat forfalden til udbetaling. Hvis der er forfaldne restskatter fra tidligere år, vil de kunne modregnes i eventuel overskydende skat, før den kommer til udbetaling.

Afdødes skat i dødsåret for skiftede boer og boudlæg

Der er flere ting, der spiller ind på afdødes beskatning i dødsåret; var afdøde gift eller enlig, og er boet fritaget for beskatning eller er boet skattepligtigt. 

Alle skiftede boer er som udgangspunkt skattepligtige. Men hvis boets nettoformue og aktiver ikke overstiger beløbsgrænserne (3.007.100 kr. i 2022), den dag, dødsboet gøres op, er boet fritaget for skat og skal ikke indsende oplysningsskemaet.

Hvis afdøde var gift, er det ikke hele fællesboet, der skal regnes med i boets nettoformue eller aktiver. Den længstlevende ægtefælles bodslod (typisk halvdelen af hele fællesboet) medregnes ikke, når det skal vurderes, om boet er skattepligtigt eller ej.

Ovenstående betyder samtidig, at når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skal skiftes, er det også et krav, at fællesboets formue deles op i to dele, så der er en bodslod for hver af de afdøde ægtefæller.

Arvinger og ægtefælle skal først betale skat af indtægterne fra arven den dag, de har overtaget dødsboet i juridisk forstand. Det vil sige fra dagen efter skæringsdatoen i den endelige boopgørelse eller datoen for aconto-udlodning af arv. Det gælder, uanset om arven stammer fra afdødes del af fællesboet eller har været særeje.

Skattefritaget bo

Hvis dødsboet er skattefritaget, skal afdødes indkomst i den såkaldte mellemperiode (indkomstårets begyndelse til dødsdagen) gøres op. Skattestyrelsen går som regel ud fra, at afdøde har betalt den rigtige skat i løbet af dødsåret. Hvis du mener, det ikke stemmer, skal du udfylde oplysningsskema for mellemperioden.

Overskydende skat udbetales til boet, hvis den er over 3.400 kr. (i 2022). Restskat opkræves kun, hvis den overstiger 38.700 kr. (i 2022) – og det er kun beløbet over de 38.700kr., der bliver opkrævet. 

Skattepligtigt bo

Al indkomst optjent i dødsåret af afdøde samt indkomst indtjent af boet efter dødsfaldet (frem til skæringsdagen i boopgørelsen) beskattes samlet, når boet er skattepligtigt.

Du skal udfylde oplysningsskema for bobeskatningsperioden senest samtidig med, at du sender boopgørelsen til Skifteretten. 

Skat for ægtefælle

Skat for ægtefællen i et skiftet bo afhænger af, om der var særeje eller fælleseje. 

Ved særeje skal ægtefællen holde indtægter af særeje og almindelige lønindkomst uden for dødsboet. Beskatningen sker efter de almindelige skatteregler.

Ved fælleseje skal arvingerne opdele ægtefællernes formue i to bodele – afdøde og den efterlevende ægtefælles. En bodel består dels af den del af fællesboet, ægtefællen har haft ved ægteskabets indgåelse, og dels har erhvervet under ægteskabet. 

Ægtefællens bodel holdes ude af dødsboet, og de almindelige skatteregler gælder for skat af bodel og øvrige indkomst.

Dødsboer med begrænset skattepligt – skat ved boopgørelse

Et dødsbo kan i nogle tilfælde være omfattet af reglerne for begrænset skattepligt. Hvis det er tilfældet, skal det sende en særlig boopgørelse til Skattestyrelsen senest tre måneder efter, at det sidste danske aktiv er udloddet. 

Den særlige boopgørelse skal omfatte:

  • Oplysninger om afdødes dødsdag og identitet
  • Værdien af dødsboets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen
  • Dato for udlodning og til hvem
  • Oplysning om eventuelle krav om skatteansættelse for mellemperioden

Der skal ikke indsendes en boopgørelse til skifteretten, når et dødsbo behandles efter kapitel 9 i dødsboskatteloven Det skyldes, at det ikke er en dansk skifteret, som har medvirket til skiftet. 

Hvad bruger Skat boopgørelsen til?

Boopgørelsen bruges blandt andet til at godkende eller forkaste dødsboets værdiansættelser, som er angivet i boopgørelsen. Det samme gøres med beregningerne af passivposter.

Derudover bruges boopgørelsen også til at vurdere, om dødsboet er skattefritaget. Skæringsdagen i opgørelsen afgør desuden, hvornår dødsboets skattepligt ophører – og hvornår arvingernes skattepligt vedrørende udloddede aktiver (arv) begynder. 

Oplysningsskema til betaling af dødsboskat

Hvis du er kontaktperson for et bo og har ansvaret for, at dødsboet betaler dødsboskat, skal du bruge blanket 04.036 – Oplysningsskema for bobeskatningsperioden. Bobeskatningsperioden er fra begyndelsen af dødsåret til og med skæringsdatoen.

Du skal indgive oplysningsskemaet til Skattestyrelsen, samtidig med at du indgiver boopgørelsen. 

Bobeskatningsindkomst opgøres som regel efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Der gælder dog andre regler, hvis afdøde og/eller ægtefællen har været selvstændigt erhvervsdrivende eller har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den anden ægtefælle.

Sådan beregner Skattestyrelsen dødsboskatten.

Som det nok fremgår så er skat ved boopgørelse ikke nogen helt ukompliceret sag. Mange dødsboer undgår helt at skulle tænke på skat i forbindelse med boopgørelsen, såfremt dødsboet ikke er skattepligtigt. 

En del dødsboer er dog nødt til at forholde sig til skat ved boopgørelsen, og i disse dødsboer kan det bestemt anbefales i ønsket grad at søge professionel hjælp; enten kun i forbindelse med skatteberegningen eller i forbindelse med hele arbejdet med boopgørelsen. 

Antika yder ikke juridisk rådgivning, men Antika kan henvise til en advokat, som kan hjælpe med f.eks at udarbejde boopgørelsen. 

Antika kan lave vurderingen af indboet til brug i boopgørelsen, og Antika kan også give tilbud på køb og rydning af dødsboet. 

FAQ

Hvornår er seneste skæringsdato, når boopgørelsen udarbejdes?

Boopgørelsen må senest have skæringsdato 12 måneder efter dødsdagen ved et privat skiftet dødsbo. Hvis der er tale om et bobestyrerbo, så er seneste skæringsdato 24 måneder efter dødsdagen. 

Hvad skal en boopgørelse indeholde?

Boopgørelsen indeholder information om boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter. Derudover skal den også indeholde en oversigt over, hvem der arver hvad. I nogle tilfælde kan der være yderligere krav til indholdet i boopgørelsen.

Hvor lang tid er Skat om at godkende boopgørelsen?

Skat har 3 måneder til at gennemgå boopgørelsen, men sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag. Boopgørelsen skal godkendes, før du kan få udbetalt eventuel arv.

David fra Antika har mere end 20 års erfaring med at vurdere, købe, sælge samt rydde dødsboer og lignende. 

Ring gerne på 26179663 (alle ugens 7 dage fra kl 7-22) hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en besigtigelse af et dødsbo eller lignende opgave. 

Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af dødsbo.