
Til et bomøde drøftes alle større og væsentlige beslutninger relateret til dødsboet. Mødet er ikke offentligt, så det er i udgangspunktet kun bobestyreren og arvingerne, der kan deltage i disse. Der afholdes som regel et indledende og afsluttende bomøde, men der kan godt afholdes flere, hvis der er behov for det. Alle kan bede om, at der bliver indkaldt til bomøde.
Hvad er et bomøde?
Et bomøde er et møde mellem den ansvarlige for dødsboet (f.eks. en bobestyrer eller en advokat med skiftefuldmagt) og arvingerne. Til mødet drøftes alle større og væsentlige beslutninger relateret til dødsboet – f.eks. salg af ejendom. Mindre beslutninger kan tages af bobestyreren selv.
Det er forskelligt, hvor mange bomøder der er behov for ved et dødsboskifte. Der holdes typisk minimum to, men der kan også være behov for flere – det er især tilfældet i store dødsboer. Et “stort” dødsbo er typisk karakteriseret ved at de arvemæssige forhold er komplicerede, og/eller at de økonomiske forhold er omfattende og/eller komplicerede. Der er som regel altid et indledende og afsluttende bomøde.
Hvis det er et insolvent bo, er det kreditorerne, der bliver indkaldt til bomødet i stedet for arvingerne. Resten foregår på samme måde som et solvent dødsbo.
Møderne afholdes ifm. forskellige behandlingsformer – ikke kun bobestyrerbo. Det kan f.eks. også være ifm. et privat skifte, hvor arvingerne har valgt at søge assistance hos en advokat. Det er dog typisk i forbindelse med bobestyrerbehandling, der afholdes bomøder. Det er også udgangspunktet i denne tekst og nævnte deadlines.
Det er ikke lige med det samme, der indkaldes til et bomøde i forbindelse med et boskifte. Det sker som regel først 1-3 måneder efter dødsfaldet og efter nedenstående begivenheder:
- Dødsanmeldelse
- Begravelse
- Første møde i skifteretten
- Udlevering af bo til bobestyrer
- Proklama indrykkes
- Arvinger identificeres
- Indledende bomøde
Et bomøde er ikke offentligt. Det betyder, at det kun er arvinger og bobestyrer, der kan deltage på mødet. Pårørende kan nægtes adgang, medmindre de enten har en fuldmagt eller er repræsentant for en arving.
Hvad er et indledende bomøde?
Administratoren vil som regel starte dødsbobehandlingen med at indkalde til et indledende bomøde, hvor der gennemgås en masse praktiske ting. Hvis det er et bobestyrerbo, laves der et bomødereferat, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er blevet besluttet på mødet.
Mødet bruges som regel til at give en afklaring på det forventede forløb i forbindelse med dødsbobehandlingen, et eventuelt testamente gennemgås, og arvingerne kan komme med bemærkninger.
Det diskuteres på et indledende bomøde:
- Bobestyrerens rolle
- Er boet solvent eller insolvent?
- Om der er tvivl om, hvordan afdøde ønskede boet delt
- Lovgivning omkring fordeling af arv
- Vurdering og/eller salg af boets aktiver
- Hvor lang tid behandlingen af dødsboet forventes at tage
Arvingerne får tilsendt en åbningsstatus, således at arvingerne får et indblik i boets økonomiske forhold. Det er vigtigt at understrege, at en åbningsstatus ikke er den endelige opgørelse af dødsboet. Det er boopgørelsen, der er den endelige opgørelse af dødsboet.
Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at behandle et (solvent) dødsbo. Det tager f.eks. længere tid, hvis der skal sælges aktiver.
Hvis der er konflikter blandt arvingerne eller mellemværende med f.eks. banken eller Skattestyrelsen, vil det også trække ud. Der er også stor forskel på behandlingstiden i de forskellige skifteretter.
Har du brug for hjælp til vurdering af dødsboet? David kommer gerne og gennemgår det med dig og giver et bud på, hvad indboet er værd.
Det er 100% gratis og uforpligtende.
Kontakt David fra Antika på 26 17 96 63 (alle ugens 7 dage kl 7-22).
Hvad er et afsluttende bomøde?
Til et afsluttende bomøde bliver boopgørelsen fremlagt for arvinger og eventuelle kreditorer til godkendelse. Det afsluttende bomøde skal senest afholdes to måneder efter skæringsdagen for boopgørelsen. Skæringsdagen for boopgørelsen må senest være to år efter dødsfaldet.
Der er dog et krav om, at bobestyreren senest 15 måneder efter dødsfaldet skal fremlægge boopgørelsen. Dette gælder uanset, hvilken skæringsdag, der er valgt.
Et afsluttende bomøde finder som regel kun sted i bobestyrerbo.
Hvis den godkendes, bliver boopgørelsen sendt til skifteretten og Skattestyrelsen senest to uger efter det afsluttende bomøde. Når de har godkendt den, kan bobestyreren afslutte boet, og arvingerne kan få udbetalt deres arv.
Det er ikke et krav, at der skal afholdes et afsluttende bomøde. Hvis alle arvinger godkender den tilsendte opgørelse, er det ikke nødvendigt at afholde mødet. Arvingerne skal skriftligt have godkendt opgørelsen, før en bobestyrer kan se bort fra mødet. Når det offentlige også har godkendt den, kan boet afsluttes; der skal naturligvis foreligge en skifteretsattest før dødsboet kan afsluttes.
Hvis du vil klage over en boopgørelse, skal du gøre det senest fire uger efter det afsluttende bomøde. Hvis du ikke gør det, anses boopgørelsen for at være endelig.
Hvem kan indkalde til et bomøde?
I princippet kan alle bede om at få indkaldt til et bomøde. Der er dog en lille forskel på, om det er en arving eller skifteretten, der beder om det.
Bobestyreren vil som regel indkalde til et bomøde, hvis der er uenighed blandt arvingerne om væsentlige spørgsmål, eller hvis de er utilfredse med bobestyrerens beslutninger. Det er dog bobestyreren, der i sidste ende har ret til at træffe beslutninger.
Der skal indkaldes med et passende varsel
Når der indkaldes til et bomøde, skal det ske med et passende varsel, så alle relevante parter har mulighed for at deltage eller give deres mening til kende inden. Varslet er normalvis 14 dage. Det er bobestyreren, som leder selve mødet.
Når der indkaldes til bomøde, skal der angives tid og sted, og der skal samtidig laves en dagsorden for mødet. Indkaldelsen kan enten ske med direkte besked til arvingerne eller med en bekendtgørelse i Statstidende.
Stemmer man på et bomøde?
Det er forskelligt, om der er behov for at stemme eller ej på et bomøde. Det er som regel kun ved uenigheder, der er behov for at stemme. Der er mulighed for at klage over bobestyrerens beslutninger, hvis man er utilfreds med denne.
Hvis der skal stemmes, er det arvingernes ret til at tage arv og eventuel boslod af afdødes ejendele jf. arveloven, som har betydning for stemmens “vægt”. Der kan også stemmes med fuldmagt, hvis en arving f.eks. har givet en pårørende fuldmagt til at stemme på ens vegne.
Hvis der tvivl, er det bobestyreren, der der afgør omfanget af arvingernes stemmeret. Hvis der er stemmelighed, er det bobestyreren, som har den afgørende stemme.
Bobestyreren kan også tilsidesætte en beslutning, hvis den strider mod nogens ret eller er åbenbart uhensigtsmæssig. Derfor er en bobestyrer som regel en advokat med speciale inden for dødsboer, så der er styr på juraen omkring dødsboet.
Oftest stillede spørgsmål
Et bomøde er et møde, der finder sted ifm. behandlingen af et dødsbo. Der er som regel altid et indledende og et afsluttende bomøde, men der kan sagtens være flere.
Et afsluttende bomøde finder sted sidst i dødsbobehandlingen. Her fremlægger bobestyreren den endelige boopgørelse for arvingerne, som skal godkende den. Når den er godkendt, sendes den til skifteretten og Skattestyrelsen – og når de har godkendt den, kan der udbetales eventuelt arv.
Siden 1999 har David fra Antika arbejdet med dødsboer; herunder vurdering, køb, salg, tømning og totalrydning.
Du er altid meget velkommen til at kontakte David, hvis du har spørgsmål omkring vurdering og opkøb af dødsboer.
eller
Hvis du er interesseret i at aftale et tidspunkt for besigtigelse med henblik på at modtage et gratis og uforpligtende tilbud på opkøb og rydning af dødsbo.
David kan kontaktes på 26179663 (alle ugens 7 dage kl 7-22) eller via antika@antika.dk
Antika har til huse på Frederiksberg ved København og i Gilleleje i Nordsjælland.
Antika kører på hele Sjælland.