Når en person dør, skal boet skiftes, før en eventuel arv kan udbetales. Skifteretten fordeler arven på baggrund af arveloven, men afdøde kan selv have stor indflydelse på fordelingen med et testamente. Få overblik over hele processen i dette indlæg.
Derfor skal du i skifteretten ved arv og skifte af dødsbo
Hvis værdier eller pengebeløb skal skifte ejer er det skifteretten, der tager sig af det. Det gælder ikke kun i forbindelse med dødsfald eller skilsmisser. Det gælder også blandt andet gældssaneringer og konkurser.
Skifteretten er myndigheden, som bestemmer, hvordan et dødsbo skal skiftes, og hvordan arv (formue og ejendele) skal fordeles. Derfor bliver skifteretten involveret, når en person dør, og der skal tages stilling til, hvordan boet skal skiftes, og arven skal fordeles.
Faktisk får skifteretten almindeligvis automatisk besked, når der er udfyldt en dødsattest – og de retter typisk selv henvendelse til den pårørende, der står som anmelder af denne, normalt efter cirka fire uger. Hvis arvingerne vil råde over dødsboet, skal skifteretten udstede en skifteretsattest.
Hvad skal jeg have med til det første møde?
Dit første møde med skifteretten om arv og dødsbo er ikke nødvendigvis fysisk. Typisk klares det over telefonen, men der kan være særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at møde op til et fysisk møde.
Der er mange ting, du skal sætte dig ind i, inden du skal have det første møde med skifteretten som kontaktperson. Du skal fx sætte dig så godt som muligt ind i familie- og boligforhold samt økonomiske forhold.
- Navne på arvinger – gerne CPR-numre og adresser
- Overblik over (rimelige) begravelsesomkostninger
- Kontoudtog for værdipapirer og bankkonti – også for eventuel ægtefælle
- Værdi af bil, bolig, kolonihave etc.
- Penge til eventuel retsafgift
- Gæld
Du skal også have testamentet og/eller ægtepagten med til mødet (eller kende indholdet), hvis der er lavet sådan en. Jo mere du har overblik over, jo hurtigere kan skiftebehandlingen gå i gang. Banken spærrer som regel automatisk afdødes konti, når de får besked om dødsfaldet.
Du kan med fordel også medbringe følgende dokumenter:
- Skilsmisse-/separationspapirer
- Bank papirer og lign
- Relevante kontoudtog
- Lønsedler
- Selvangivelse og årsopgørelse
- Pensionsopgørelse
- Seneste ejendomsvurdering
Hvis du har alle nødvendige dokumenter og oplysninger med til det første møde, kan skifteretten hurtigere tage stilling til arv, dødsboskifte etc..
Husk den rigtige blanket til skifteretten og din arv
Der er rigtig mange blanketter hos skifteretten i forbindelse med arv, skifte og dødsfald. Det er vigtigt, at du bruger den rigtige.
På domstol.dk finder du alle blanketter til:
- Privat skifte
- Forenklet privat skifte
- Boudlæg
- Uskiftet bo
- Ægtefælleudlæg
- Arveafkald
- Klage over bobestyrer
Blanketter via ovenstående link gælder kun for Danmark. Der er andre blanketter til Retten på Færøerne og Grønlands Domstole. Her finder du også link til testamente, arv og dødsboskifte.
Hvem arver dig ifølge skifteretten?
Der gælder forskellige regler for, hvem der er din arving. Ægtefæller og børn har førsteprioritet til arven, mens det forholder sig anderledes, hvis der kun er tale om en samlever.
Der er tre arveklasser i Danmark – hvis én arving er i en højere klasse end de andre, får arvingerne i de lavere klasser ikke noget af arven. Hvis der ikke er nogen arvinger i de tre klasser, tilfalder arven statskassen.
De tre arveklasser i Danmark er:
- Ægtefæller og livsarvinger
- Forældre (og derefter søskende)
- Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre
Der er også forskel på, hvor stor arveafgiften er for arvingerne. Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke arveafgift, mens den nærmeste familie (børn, børnebørn, stedbørn etc.) skal betale 15% i boafgift. Alle andre skal betale 15% i boafgift samt 25% i tillægsafgift. Velgørende organisationer skal ikke betale nogen form for afgift.
Arv og testamente ved dødsfald
Skifteretten sørger for, at alt går korrekt til, når et bo skal gøres op og fordeles. Hvis den afdøde ikke har lavet et testamente, er det arveloven, skifteretten fastsætter arv og fordeling ud fra. Skifteretten fordeler nemlig arv på baggrund af reglerne i arveloven, herunder reglerne i paragraf 2 og paragraf 3.
Med et testamente kan afdøde bestemme over en stor del af arven til de efterladte – men ikke nødvendigvis hele arven. Det er nemlig arveloven, der overordnet bestemmer, hvem der er arvinger, og hvordan værdierne i dødsboet skal fordeles.
Men et testamente er dog langt fra uden betydning, når skifteretten skal tage stilling til arv. Du kan nemlig fordele den meget anderledes, end arveloven foreskriver. Det er dog vigtigt at sige, at et testamente ikke udelukkende handler om arv. Det kan også indeholde ønsker til begravelse og dødsbobehandling.
Testamenter kommer i flere udgaver. Nedenfor beskrives de to mest anvendte former for testamente.
Det gemmes i Centralregistret for Testamenter, hvis du underskriver et notartestamente. Det betyder, at det automatisk “bliver fundet”, når du dør.
Hvis du underskriver et vidnetestamente, skal du selv opbevare det, så dine efterladte hurtigt og nemt kan finde det efter din død.
De to typer testamente er i principielt lige vigtige og bindende. Det skal dog nævnes, at et notartestamente kun sjældent bliver gjort ugyldigt. Derimod opleves det oftere, at et vidnetestamente bliver gjort ugyldigt.
Hvordan får jeg min arv udbetalt?
Når en person dør, skal skifteretten (og Skattestyrelsen) godkende blandt andet boskiftet og arv. Skifteret og arv hænger på den måde sammen, når der er tale om et dødsboskifte.
Sådan får du din arv udbetalt:
- Valg af boskifte
- Udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse
- Skifteret og Skattestyrelsen godkender boopgørelse
- Eventuel skat og boafgift betales
Det er først, når du har været gennem ovenstående trin, at du kan få arven udbetalt. Der er stor forskel på, hvor lang tid de forskellige trin tager – nogle gange tager hele processen meget kort tid, mens den i andre tilfælde kan trække ud, og der kan gå lang tid, før fx skifteretten godkender skiftet, og en eventuel arv kan udbetales.
Når boet er gjort op – og indsendt til skifteretten og Skattestyrelsen til godkendelse – får du typisk arven udbetalt inden for 3,5 måned. Skattestyrelsen har nemlig en frist på 3 måneder til at godkende værdiansættelsen. 1-2 uger efter godkendelsen sender skifteretten en opkrævning af afgifter til arvingerne.
En arving kan skylde penge til Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har mulighed for at tjekke dette, når de modtager opgørelsen af boet. Såfremt at du har gæld til Skattestyrelsen, så vil denne gæld almindeligvis blive fratrukket din arv inden udbetaling af arven.
Typen af dødsboskifte har indflydelse på arven
Et dødsboskifte kan finde sted på forskellige måder. Men faktisk gennemgår mange dødsboer i Danmark ikke et egentlig boskifte. I stedet udleverer skifteretten bo og arv til de efterladte, så de kan dele det mellem sig – typisk i form af et uskiftet bo eller boudlæg.
Størrelsen på boet (og dermed eventuel arv) kan have betydning ved valg af dødsboskifte. Typisk har arvinger selv mulighed for at påvirke valget af dødsboskifte form, men flere krav skal være opfyldt i forbindelse med f.eks. uskiftet bo og privat skifte. Det er skifteretten, som er den offentlige myndighed, der skal beslutte, hvorledes dødsboet skal skiftes.
Før et bo kan blive skiftet, og arven udbetalt til arvingerne, skal der laves en samlet vurdering af dødsboets aktiver og eventuel gæld. Her kan det være en god idé at starte med en faglig vurdering af dødsboet, så der kan laves en korrekt åbningsstatus.
Nettobeholdningen i dødsboet (den samlede formue, når gæld er trukket fra) har betydning, når skifteretten skal tage stilling til arv, og når en eventuel retsafgift skal fastsættes. Det er også vigtigt at være opmærksom på dødsboskatteloven.
Antika har i mere end 20 år vurderet, købt og ryddet dødsboer. Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af et dødsbo. En del af dette tilbud vil være en vurdering af indboets værdi, og denne værdi kan man få oplyst i forbindelse med tilbudsgivningen, og man kan således vælge at benytte denne vurdering i forhold til skifteretten.
Det er også muligt, mod betaling, at få Antika til at lave en detaljeret og helt uvildig vurdering af indboet, og der vil således ikke være tale om et købstilbud fra Antikas side. En sådanne vurdering vil kunne benyttes over for skifteretten, når indboets værdi skal angives, og man vil også kunne benytte vurderingen ved fordeling af indboet mellem arvingerne.
Du kan kontakte David fra Antika alle ugens 7 dage fra kl 7-22 på 26179663 eller via antika@antika.dk og høre nærmere.
Ved uenighed omkring arv, skifte og begravelse
Det er ikke altid, der er enighed om, hvordan et bo skal behandles, arven skal fordeles, eller hvordan afdøde skal begraves. Der kan heller ikke laves et privat skifte, hvis én eller flere af arvingerne modsætter sig det.
Skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet ved et såkaldt offentligt skifte, hvis arvingerne er uenige om bare én af nedenstående ting:
- Hvordan arven skal fordeles
- Hvem der er arvinger
- Hvem der skal have afdødes ting
- Nogen skylder afdøde penge
- Hvordan boet behandles
Bobestyreren sørger for, at alt bliver fordelt korrekt. Skifteretten udpeger typisk en advokat, som har erfaring med dødsbobehandling til at stå for skiftet. Hvis du vil klage over en afgørelse, skal den indleveres til skifteretten.
Det er de pårørende, som tager stilling til, hvordan afdøde skal begraves. Det er tilfældet, uanset om afdøde har tilkendegivet, om afdøde vil fx begraves eller kremeres.
Hvis de pårørende er uenige, retter begravelsesmyndigheden (fx sognepræsten) sig typisk efter personen, som stod afdøde nærmest. Der kan også være tilfælde, hvor skifteretten er nødt til at træffe en afgørelse.
Arv og skifte i udlandet
I Danmark er udgangspunktet, at et dødsbo behandles i det land, hvor den afdøde havde ophold eller bopæl ved dødsfaldet. Vær opmærksom på, at der er forskellige regler for arv og skifte i udlandet .
Det er derfor ikke udgangspunktet, at boet efter en dansk statsborger bosiddende i udlandet kan behandles i Danmark. Man kan dog ansøge en dansk skifteret om mulig behandling i Danmark, og hvis den afdøde havde en stærkere tilknytning til Danmark end udlandet, kan det måske behandles i Danmark.
Boet efter en udlænding (eller en del af dette) kan også blive behandlet i Danmark, selvom betingelserne for bopæl eller ophold ikke er opfyldt. En dansk skifteret kan behandle arv og andet, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.
Hvis du gerne vil have hele dødsboet eller dele af det behandlet ved en dansk skifteret, skal du sende anmodningen til skifteretten. Skifteretten vil herefter tage stilling til din anmodning.
Husk, at du skal have et ligpas, hvis du skal transportere en afdød over landegrænser. Det er enhederne for Tilsyn og Rådgivning under Styrelsen for Patientsikkerhed, der udsteder ligpas i Danmark. Hvis en dansker dør i udlandet, kan en ambassade eller et konsulat hjælpe med at navigere i de lokale love.
Oftest stillede spørgsmål
Det er forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid der går, før du får din arv. Der kan dog maksimalt gå 3.5 måned, fra boet er gjort op og indsendt til godkendelse.
Det kommer både an på størrelsen af dødsboet, og hvilken arveklasse du tilhører. Der er nemlig forskel på, hvem der arver værdierne i et dødsbo.
Cirka fire uger efter dødsfaldet, kontakter skifteretten dig – hvis du er personen, bedemanden har oplyst som kontaktperson. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at behandle selve dødsboet.
Jo flere ting du har sat dig ind i (og har med til det første møde), jo hurtigere kan skifteretten tage stilling til arv, skifte og andet. Du skal fx sætte dig så godt som muligt ind i familie- og boligforhold samt økonomiske forhold.
Når skifteretten har kontaktet dig, skal du som regel udfylde en blanket omkring den specifikke sag. Du kan dog også kontakte skifteretten ved at ringe.
Når en person dør, indgår alle afdødes værdier i dødsboet – fx hus, bil og indbo. Værdien af alle værdigenstande skal opgøres, før de kan fordeles blandt arvingerne ved et boskifte. Det er først, når boskiftet er godkendt af Skattestyrelsen og skifteretten, at de rette arvinger får den rette arv – og eventuelle kreditorer får deres.
Nej, det er de ikke. Derfor vil de ikke arve efter dig ifølge arveloven.
Vurdering, køb og totalrydning af dødsbo
Brug for hjælp til afhentning og bortskaffelse af dødsbo? Så hjælper vi gerne.
Hvis du har et dødsbo, du skal have ryddet, så lad Antika hjælpe dig. Vi kommer gerne ud og laver en vurdering af indboet. Du vil få et gratis og uforpligtende tilbud på køb og rydning af dødsbo.
David fra Antika vil sammen med dig lave en grundig gennemgang af indboet, og indboet vil blive vurderet. Hvis der er enkelt-effekter med særskilt værdi, så vil disse effekter blive udpeget. Eventuelle effekter i boligen, som de pårørende ønsker at beholde, indregnes naturligvis ikke i tilbuddet.
David vil spørge ind til detaljerne i forbindelse med selve arbejdsopgaven i forbindelse med rydning og tømning af boligen; disse detaljer kan være om tilbuddet skal inkludere fjernelse af faste tæpper, gardiner/gardinstænger, persienner, rullegardiner, hårde hvidevarer, monterede lamper samt om der skal foretages tømning af lofts-/kælderrum, have, garage, skure og lign. Der fejes altid, og rengøring kan inkluderes i tilbuddet, hvis det ønskes.
Baseret på både indboets værdi samt arbejdsopgavens omfang vil David komme med et samlet tilbud på både køb og rydning af dødsboet. Tilbuddet inkluderer, at Antika vil sortere, nedpakke og bortkøre alt indbo, og opgaven vil blive løst i henhold til de oplyste detaljer og deadline.
Gennemgangen tager typisk 30-60 minutter, og tilbuddet gives skriftligt i forbindelse med besigtigelsen.
Man behøver ikke at gøre noget klar inden besigtigelsen.
Du kan kontakte David fra Antika alle ugens 7 dage fra kl 7-22 på 26179663 eller via antika@antika.dk
Antika holder til på Frederiksberg ved København og i Gilleleje i Nordsjælland.
Antika kører på hele Sjælland.