Det er i arveloven, du kan se, hvem der arver dig på baggrund af de såkaldte arveklasser. Det er også i arveloven, du kan blandt andet kan se, hvor meget tvangsarv dine børn er berettiget til, og hvor meget af arven du selv kan disponere over i et testamente.
Hvad er arveloven?
Arveloven indeholder de generelle regler for fordeling af arv i Danmark, når en person går bort. Her er de danske arveregler beskrevet, og det er her, du kan læse mere om arv ved dødsfald, samt hvem der arver dig. Arveloven adskiller sig fra andre love ved at være meget konkret.
Hvis du er nysgerrig på, hvad dødsboet skal betale i skat ved boopgørelse eller hvad afgiften af din arv er, skal du dog ikke kigge på arveloven. Skat i forbindelse med dødsboer beskrives i dødsboskatteloven. Boafgift (som tidligere blev kaldt arveafgift) bliver reguleret af boafgiftsloven.
I arveloven kan du fx se reglerne for, hvem der arver, når en person går bort, hvad der er af muligheder for skiftet og uskiftet bo samt regler for testamenter. Det er skifteretten, som bestemmer over det uskiftede bo, og arveloven træder først i kraft, når boet skal skiftes.
Arverækkefølgen er baseret på de såkaldte arveklasser, som bygger på de familiære relationer, som du kan læse mere om i næste afsnit.
Hvem arver ifølge arveloven?
Som sagt er det arveklasserne i arveloven, der bestemmer, hvem der arver efter dig. Dem bruger bobestyreren eller skifteretten til at beslutte, hvem der skal arve hvad efter dig.
Det er vigtigt at skelne mellem arvinger og legatarer i et dødsbo. I arveloven er der forskel på arvingers og legatarers medbestemmelsesret og eventuelle hæftelser ved en bodeling.
Arvinger defineres som dem, der skal arve hele eller dele af boet. Legatarer skal arve et bestemt beløb eller genstand. Legatarer har kun medbestemmelsesret i dødsboet for ting, der vedrører deres eget legat (penge eller genstand), og de hæfter ikke for boets gæld.
Det er ikke nødvendigvis alt i dødsboet, der indgår i arvefordelingen. Hvis den længstlevende ægtefælle f.eks. har særeje over dele af boet, holdes dette udenfor dødsboet og arvefordelingen (det skal dog stadig med i boopgørelsen).
Hvis det var afdøde, som havde særeje, indgår det i dødsboet på normal vis ifm. dødsbobehandlingen.
Arveloven har tre arveklasser – og en regel om herreløst gods
Det er som sagt familieforholdene, som de 3 arveklasser i arveloven er inddelt efter. Der er også en fjerde kategori, som kun er relevant, hvis der ikke er nogen arvinger ifølge arvelovens 3 arveklasser.
Hvis der er arvinger i en arveklasse, arver de som udgangspunkt det hele.
Parenteserne nedenfor angiver arvinger såfremt arveklassens “primære” arvinger er gået bort; eksempel: hvis afdødes barn er faldet bort, så arver børnebørn, som er efterkommere efter barnet, som er gået bort.
- arveklasse – Ægtefælle og børn (og børnebørn)
- arveklasse – Forældre (og søskende, niecer og nevøer)
- arveklasse – Bedsteforældre (og faster, moster, morbror, farbror)
Arveklasserne fungerer ved, at skifteretten først kigger på, om der er arvinger i arveklasse 1. Hvis det ikke er tilfældet, er det arvingerne i arveklasse 2, der arver. Er der heller ikke nogen i denne, er det arveklasse 3, der arver efter dig ifølge arveloven.
Der er også en fjerde kategori, som dog ikke er en arveklasse i sig selv. Den danske stat arver nemlig boet som såkaldt herreløst gods (pengene tilfalder statskassen), hvis der ikke kan findes arvinger i de 3 arveklasser – og hvis der ikke er oprettet et testamente.
Det er vigtigt at påpege, at papirløse samlevende ikke arver efter hinanden ifølge arveloven, ligesom fætre og kusiner heller ikke er arvinger ifølge arveloven. Et testamente kan dog muliggøre, at arv tilfalder f.eks papirløst samlevende, fætre og kusiner.
Hvis du er interesseret i de skattemæssige forhold i forbindelse med dødsboet, skal du kigge i dødsboskatteloven.
Det kan være en rigtig god ide at få en professionel vurdering af indboet.
Denne vurdering kan f.eks benyttes overfor skifteretten eller ved deling mellem arvinger eller ved salg.
Hvis I er i tvivl om, hvad indboet i dødsboet er værd, hjælper Antika gerne med en professionel vurdering af dødsboet.
Ring til David fra Antika på 26 17 96 63 alle ugens 7 dage kl. 07-22.
David har arbejdet med vurdering, køb, salg og rydning af dødsboer siden 1999.
Hvad er friarv og tvangsarv?
Når vi snakker arv og arveloven, skal der skelnes mellem friarv og tvangsarv. Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger skal have. Det er f.eks. tilfældet, hvis afdøde efterlader sig ægtefælle og børn, hvor de som regel tilsammen skal have ¼ af den samlede arv i tvangsarv.
Friarv er den del af den samlede arv, du selv kan disponere over med et testamente. Det er med andre ord resten af arven, som er tilbage, når tvangsarvingerne har fået deres del.
Hvis afdøde hverken efterlader sig børn (eller børnebørn/oldebørn) eller en ægtefælle, er hele arven som udgangspunkt friarv, som kan disponeres over med et testamente.
Hvor meget er tvangsarv til børn ifølge arveloven?
Der er stor forskel på, hvor meget det enkelte barns tvangsarv udgør af den samlede arv. Børn er defineret som tvangsarvinger i arveloven, men i sidste ende kan det vise sig, at de kan risikere at arve alt fra en lille del af boet til hele boet.
Børn og ægtefæller er i arveklasse 1. Det betyder, at de skal dele hele arven mellem sig, hvis der ikke er et testamente. Hvis der er lavet et testamente, skal tvangsarvingerne dog som minimum arve 25%. De resterende 75% kan frit disponeres over i et testamente.
De 25% er den samlede andel af den samlede arv, uanset hvor mange tvangsarvinger der måtte være tale om. Det vil altså sige, at der kan være stor forskel på, hvor stor en del af arven, det enkelte barn får.
Eksempel på fordeling af tvangsarv jf. arveloven:
- Børn og ægtefælle – ægtefællen får 12,5% af arven, og 12,5% af arven skal fordeles mellem børnene
- Børn og ingen ægtefælle – børnene skal dele de 25% mellem sig
Størrelsen på tvangsarven til børnene kan dog vise sig at blive mindre end de 12,5% og 25%, hvis der er tale om et dødsbo med en stor formue. Ifølge arveloven kan tvangsarven til hvert barn begrænses til 1.360.000 kr. (i 2022). Dette skal dog tydeligt stå i et testamente.
Så selvom den procentvise tvangsarv i kroner og øre til det enkelte barn udgør mere end dette beløb, kan du altså begrænse størrelsen på tvangsarven til ovennævnte beløb til det enkelte barn. Arveloven siger intet om, at alle børn skal have den mindst mulige tvangsarv, såfremt blot ét barn får den mindst mulige tvangsarv. Du kan altså godt bestemme, at det kun er ét barn, der skal have den mindst mulige tvangsarv, og de resterende får mere.
Vil du have en anden fordeling af arven – opret et testamente
Som vi skrev tidligere, siger arveloven, at det er arveklasserne, der afgør, hvem der arver hvad. Du kan dog med et testamente selv bestemme, hvem der skal arve friarven (altså den del, som ikke går til dine tvangsarvinger). Der er som udgangspunkt tre slags gyldige testamenter:
- Notartestamente
- Vidnetestamente
- Nødtestamente
Et notar- kan vidnetestamente kan på visse punkter minde om hinanden, men der er flere meget vigtige forskelle.
Den vigtigste forskel nævnes i det følgende.
I modsætning til et vidnetestamente kommer et notartestamente automatisk frem efter en persons død, da det bliver registreret i Centralregistret for Testamenter, og notaren er desuden forpligtet til at undersøge:
Om du har den identitet som du udgiver dig for at have, f.eks ved at checke cpr nr og se billed id.
Om det 100% er dit eget ønske at underskrive testamentet; dvs af egen fri vilje.
Om du fuldt ud er indforstået med testamentets indhold samt at du ikke er ramt af omstændigheder, der svækker din evne til at forstå situationen.
Notartestamentet er den sikreste form for testamente. Dels i forhold til at testamentet kommer frem ved ens død; dels i forhold til at notartestamentet forholdsvis sjældent bliver kendt ugyldigt.
Nødtestamenter skal betragtes som en sidste udvej. Hvis der er tale om en nødsituation, hvor du f.eks. ikke har mulighed for at kontakte en notar eller advokat, kan du oprette et nødtestamente via bl.a. e-mail og sms. Det gælder kun i tre måneder.
Der findes også det, der hedder et løsøretestamente eller indbotestamente. Det kan være en del af ovenstående tre typer testamenter, men det kan også oprettes separat. Her beslutter du på forhånd, hvem der arver udvalgte personlige effekter og indbo.
Specielt i forbindelse med løsøretestamente og indbotestamente kan det være en god ide at få foretaget en professionel vurdering af de ting, som indgår i testamentet. Dels over for skifteretten, dels over for de øvrige arvinger; således at der ikke er tvivl om tingenes værdi.
På domstol.dk kan du læse meget mere om de forskellige testamentetyper, samt hvad du skal være opmærksom på ifm. arveloven og andre gældende regler.
Det er også i testamentet, at du kan skrive, at du ønsker en særlig form for dødsboskifte.
Du kan f.eks. have et ønske om, at dødsboet skal have tilknyttet en bobestyrer til at lave dødsboskiftet, og loven kræver, at dette skal respekteres af eventuelle pårørende herunder længstlevende ægtefælle, særbørn, fællesbørn osv.
Pensioner fordeles efter arveloven – men det kan ændres
Pensioner er en lidt speciel størrelse, når det kommer til arveloven og arv generelt. Pensioner bliver som udgangspunkt fordelt ud fra bestemmelserne i arveloven, men du kan ændre det, hvis du ønsker det. Du kan dog ikke skrive f.eks. pensionsopsparing ind i et testamente.
Hvis du gerne vil have en bestemt person til at modtage din pension efter din død, skal du i stedet kontakte dit pensionsselskab. Personen skal indsættes som begunstiget i selve pensionsaftalen for at få den udbetalt efter din død. Hvis du ikke gør det, bliver den automatisk udbetalt til dine nærmeste pårørende (på baggrund af arveklasserne i arveloven).
Kapitler og paragraffer i arveloven
Arveloven er inddelt i forskellige kapitler, som er inddelt i forskellige paragraffer. Vi har samlet de forskellige kapitler i en nem og overskuelig oversigt, så du kan gå direkte til den, som er relevant for dig.
Kapitler i arveloven:
- Kapitel 1 (Slægtninges arveret)
- Arv efter loven
- Livsarvingers tvangsarv
- Overtagelse efter vurdering
- Fravigelse ved testamente m.v.
- Kapitel 2 (Ægtefællens arveret)
- Arv efter loven
- Ægtefællens tvangsarv
- Fælleseje
- Fuldstændigt særeje
- Fravigelse ved testamente m.v.
- Kapitel 3 (Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle)
- Kapitel 4 (uskiftet bo)
- Betingelser for uskiftet bo m.v.
- Det uskiftede bos midler m.v.
- Skifte
- Kapitel 5 (Arvehenstand for længstlevende ægtefælle)
- Kapitel 6 (Testamentsarvingers adgang til overtagelse efter vurdering)
- Kapitel 7 (Aftale om arv samt arveforskud)
- Forbud mod overdragelse og kreditorforfølgning af forventet arv
- Afkald på forventet og falden arv
- Arveforskud
- Kapitel 8 (Udelukkelse og bortfald af arveret)
- Kapitel 9 (Testamentarisk bestemmelse over tvangsarv)
- Overtagelse efter vurdering
- Umyndiges arv
- Fordeling af tvangsarv efter en tvangsarving, der er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt
- Båndlæggelse af tvangsarv
- Kapitel 10 (Testamentarisk bestemmelse over friarv)
- Overtagelse efter vurdering
- Successionsrækkefølger
- Båndlæggelse af friarv
- Kapitel 11 (Oprettelse og tilbagekaldelse af testamente)
- Testationsalder
- Notartestamente
- Vidnetestamente
- Nødtestamente
- Fordeling af sædvanligt indbo m.v.
- Tilbagekaldelse af testamente
- Uigenkaldelighed
- Kapitel 12 (Testamentes ugyldighed og anfægtelse)
- Kapitel 13 (Fælles testamente)
- Tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition
- Længstlevendes testationsret
- Længstlevendes dispositionsadgang i levende live
- Udvidet samlevertestamente
- Kapitel 14 (Ægtefælles testamentariske bestemmelse om overtagelse efter vurdering)
- Kapitel 15 (Permutation)
- Kapitel 16 (Dødsgaver m.v.)
- Kapitel 17 (Overlevelseskravet)
- Kapitel 18 (Arv, som tilfalder staten)
- Kapitel 19 (Reguleringsbestemmelser)
- Kapitel 20 (Forholdet til fremmed lovgivning)
- Kapitel 21 (Ikrafttræden og overgangsregler)
Arveloven gælder ikke for Grønland og Færøerne, som det kan ses i § 105.
FAQ
Som udgangspunkt fordeles arven ud fra de 3 arveklasser, som er defineret i arveloven. Disse 3 arveklasser er primært defineret ud fra henholdsvis: ægtefælle og børn, herefter forældre og til sidst bedsteforældre. Et testamente kan i en vis grad have indflydelse på fordelingen af arven.
Tvangsarv til børn er som regel mellem 12,5-25%. Hvis afdøde ikke var gift, er tvangsarven 25% af den samlede arv, og dette skal børnene skal dele mellem sig. Hvis der også er en længstlevende ægtefælle, udgør den samlede tvangsarv til børnene typisk 12,5%.
David fra Antika har siden 1999 arbejdet med vurdering, køb, salg, tømning og rydning af dødsboer.
Du er altid meget velkommen til at kontakte David på 26179663 (alle ugens 7 dage kl 7-22) eller via antika@antika.dk hvis du har spørgsmål omkring vurdering og opkøb, eller hvis du er interesseret i at aftale et tidspunkt for besigtigelse med henblik på at modtage et gratis og uforpligtende tilbud på køb og rydning af dødsbo.
Antika holder til på Frederiksberg ved København og i Gilleleje i Nordsjælland.
Antika kører på hele Sjælland.