Arv Ved Dødsfald

Arveregler og afgifter

I forbindelse med behandling af boet er der forskellige regler for betaling af afgifter, skat mv. Der skal almindeligvis betales en retsafgift, og ofte skal boet også betale boafgift i forbindelse med arv ved dødsfald. I visse tilfælde er boet også skattepligtigt. Først skal dødsfaldet dog anmeldes, og afdødes ejendele og værdier opgøres, før de kan fordeles. 

David fra Antika hjælper gerne med en professionel vurdering af dødsboet. 

Du er velkommen til at kontakte David alle ugens 7 dage fra kl 7-22 på 26179663 

Det er skifteretten (som du finder ved landets byretter), der sørger for, at både dødsbobehandling og arv ved dødsfald sker korrekt. Skifteretten skriver til dig angående arveforhold og bodeling (hvis du er kontaktperson), når de har modtaget dødsanmeldelsen.

I arveloven er der faste regler for, hvem der er arvinger, og hvordan fordelingen af dødsboet skal være. Hvis afdøde ikke har lavet et gyldigt testamente, er det arveloven, der bruges til at fordele arv ved dødsfald. 

Boet skal i visse tilfælde betale boafgift af arven til staten. Det var det, der tidligere hed arveafgift. Størrelsen på afgiften afhænger dog af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem.

• Ingen boafgift, hvis der er tale om arv til ægtefæller og registrerede partnere
• 15% boafgift på den del af arven, der er større end 333.100 kroner (2024-tal), når det er den nærmeste familie, der arver
• 25% skal yderligere betales i boafgift, hvis det er arv til andre end nærmeste familie

Først skal alle 15%-boafgifterne fratrækkes arvebeløbet, før de 25% beregnes. Det skyldes de forskellige arveklasser, som er vigtige i forbindelse med arv ved dødsfald (dem kan du læse mere om senere). Når skifteretten udleverer boet, skal du som arving typisk betale en retsafgift. 

Der er tre former for afgifter og skat, boet efter afdøde måske skal betale. Dem kan du læse mere om på skat.dk, hvor du også altid kan se de konkrete afgifter i forbindelse med arv ved dødsfald.

Et testamente har betydning for arv ved dødsfald

Du kan selv have stor indflydelse på arv ved dødsfald med et testamente. Tvangsarvinger har nemlig kun ret til ¼ af arven – tilsammen. Det betyder, at du frit kan fordele de sidste ¾-dele med et testamente, hvis du ønsker det.

Hvis afdøde har haft en stor formue, er det muligt at begrænse tvangsarven for livsarvinger (børn), så den er mindre end 25%. Tvangsarven kan nemlig begrænses til 1.450.000 kroner (2024-tal). Det betyder, at hvis tvangsarven er over det beløb, kan den reduceres.

Testamenter kan derfor have stor økonomisk betydning for arv ved dødsfald. Du kan blandt andet give en del af arven til personer, som ellers ikke vil være arvinger jf. arveloven, ligesom du kan nøjes med at give nogle arvinger det minimale beløb.

Et testamente kan også bruges til at sikre en samlever, du ikke er gift med, eller hvis du ønsker en form for særeje af arvingernes arv ved dødsfald. 

Arv ved dødsfald – hvem arver mig ifølge arveloven?

Arveloven definerer tydeligt, hvem der arver ved dødsfald. Arverækkefølgen er baseret på præcise regler og afhænger af den afdødes familieforhold.

• 1. arveklasse – ægtefælle og børn
• 2. arveklasse – forældre og søskende
• 3. arveklasse – bedsteforældre, onkler og tanter
• Herreløst gods (staten arver ved dødsfald boet som “herreløst gods”)

Hvis der ikke er nogen arvinger i de tre arveklasser, vil den danske stat arve boet – medmindre der er oprettet et testamente, som siger noget andet. Stedbørn og svigerbørn er ikke arvinger jf. arveloven, ligesom fætre og kusiner og papirløst samlevende heller ikke er. 

Simpel oversigt over arverækkefølgen, hvis du ikke har tvangsarvinger eller er gift:

• Forældre (2. arveklasse)
• Søskende (2. arveklasse)
• Søskendes børn (2. arveklasse)
• Bedsteforældre (3. arveklasse)
• Bedsteforældres børn (3. arveklasse)

1. arveklasse – ægtefælle og børn

Børn og ægtefælle arver halvdelen hver – en ægtefælle har dog ret til at få ægtefælleudlæg på op til 870.000 kroner (2024-tal). Der udbetales dog kun arv ved dødsfald, hvis boet skiftes. Ægtefællen kan nemlig sidde i uskiftet bo, hvis afdøde ikke efterlader sig særbørn eller fuldstændigt særeje.

Hvis et af børnene er døde, er det vedkommendes børn, som arver dennes andel. Den længstlevende ægtefælle arver det hele, hvis afdøde ikke har livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn).

Hvis afdøde har livsarvinger, men ikke er gift, arver børnene en lige stor andel af arven. Hvis et barn er afgået ved døden, er det dennes børn, som arver i det døde barns sted.

Der er forskellige regler for adopterede børn. Her afhænger det nemlig af, hvornår barnet blev adopteret. Hvis et barn er adopteret efter d. 1/10-1972, sidestilles barnet med biologiske børn. Det samme gælder som udgangspunkt også børn, der er adopteret mellem 1957-1972, men der kan være særlige betingelser på grund af arveretsforbehold.

2. arveklasse – forældre og søskende

Afdødes forældre arver hver halvdelen, hvis afdøde hverken er gift eller har børn, børnebørn eller oldebørn. Hvis en forælder er død, er det vedkommendes øvrige børn, som får deres arv ved dødsfald. 

Hvis begge forældre er døde, er det afdødes søskende og halvsøskende, som arver. Hvis en af afdødes søskende er død, er det vedkommendes efterkommere, der arver.

3. arveklasse – bedsteforældre, onkler og tanter

Det sidste led i forbindelse med arv ved dødsfald og familieforhold er 3. arveklasse. Her er det de fire bedsteforældre, som arver efter afdøde, hvis der ikke er nogen forældre, søskende eller søskendebørn, der kan arve.

Hvis en bedsteforældre er afgået ved døden, er det vedkommendes børn, som arver afdøde.

Hvordan arver ugifte samlevende hinanden?

Selvom I har boet sammen i mange år – og har fælles børn – arver I ikke hinanden, hvis I ikke er gift. Den efterladte samlever arver nemlig intet, medmindre der er lavet et testamente. I stedet er det fx afdødes børn, der arver hele boet. 

Ugifte samlevende skal altså lave et testamente, hvis de vil arve efter hinanden. Der er forskellige måder, I kan sikre hinanden på som ugifte samlevende med et testamente.

Som vi har skrevet tidligere, har livsarvinger (børn og børnebørn) kun krav på 1/4 af det, afdøde efterlader sig i form af tvangsarv. Afdøde kan altså vælge at begunstige sin samlever på bekostning af børnene ved at give denne de resterende ¾ af arven ved dødsfald (friarv).

I kan også lave et udvidet samlevertestamente. Her kan I begunstige hinanden med op til ⅞ af arv ved dødsfald. Det er dog betinget af, at I teoretisk kan indgå ægteskab, ikke har oprettet et andet testamente med en anden samlever med denne status, samt at I har boet sammen i minimum to år eller har/har haft børn eller venter et fælles barn.

Når ugifte samlevende arver af hinanden, skal der betales boafgift af det, de arver. Hvis I har haft fælles bopæl i mere end to år, er der kun tale om en boafgift på 15%. Hvis samlivsforholdet har været kortere, skal der også betales tillægsboafgift på 25%. 

De største misforståelser i forbindelse med arv ved dødsfald

Det er altid en god idé at få afklaret eventuelle uoverensstemmelser, før en person dør. Uenighed om arv ved dødsfald er nemlig en hyppig grund til, at familier ender i konflikter. 

Undgå de typiske arvefælder, så du sikrer dig og din familie bedst muligt. Det kan fx ske med et testamente, så der ikke er tvivl om hverken arvinger eller arv ved dødsfald. 

1. Man kan vha et testamente 100% selv bestemme, hvorledes boet skal fordeles, når man falder bort – ikke sandt 
2. Tvangsarv til livsarvinger i form af børn vil altid udgøre tvangsdelen på 25%, når den sidstlevende forælder falder bort – ikke sandt
3. I en situation, hvor afdøde og længstlevende ægtefælle har fælles børn, er det altid længstlevende ægtefælle, der automatisk arver alt – ikke sandt
4. Børn i en sammenbragt familie arver alle automatisk fra en stor pulje, når den længstlevende ægtefælle dør (hvis man er gift) – ikke sandt
5. Ugifte samlevende med børn behøver ikke lave testamente, hvis de har boet sammen i minimum to år – ikke sandt 

Lad os kort gennemgå de fem misforståelser omkring arv ved dødsfald. 

1. Et testamente kan på mange punkter være med til at bestemme, hvorledes ens arv skal fordeles, MEN arveloven har en række bestemmelser, som dikterer hvorledes arven i hovedtræk skal fordeles, og man kan derfor ikke selv bestemme 100%
2. Det er rigtigt, at livsarvinger i form af børn som udgangspunkt har ret til en tvangsarv på 25%, når den sidstlevende forælder falder bort. MEN sidstlevende forælder kan begrænse tvangsarven til børn til 1.450.000kr (2024). Dette har betydning, når arven har en vis størrelse. 
3. Når en ægtefælle dør i en familie med fælles børn, arver de fælles børn som udgangspunkt den ene halvdel af boet, mens den længstlevende ægtefælle arver den anden halvdel. Hvis den længstlevende ægtefælle får mulighed for og vælger at sidde i uskiftet bo, arver børnene først, når den sidste ægtefælle dør. Det er vigtigt at understrege, at hele arven efter en ægtefælle automatisk går til den længstlevende ægtefælle, såfremt de ikke har nogen børn. 
4. Det er ikke alle “dine”, “mine” og “vores” børn, der arver, når den sidstlevende ægtefælle dør. Det er nemlig kun børnene til den sidstlevende  ægtefælle, der dør, som automatisk arver noget fra boet.
5. Et ugift par, som er samlevende, kan kun sikre hinanden i forbindelse arv vha et testamente. Dette er også tilfældet, uanset om de har børn, og uanset om de har boet sammen i en årrække. 

International arv ved dødsfald

Enhver bobehandling i Danmark følger de danske regler. Det kommer nok ikke som et chok for nogen. Der kan dog opstå problemer, når arven skal overføres fra eller til Danmark. Arvereglerne i EU-landene er nemlig forskellige fra land til land.

Der er flere lande, som ikke har regler om tvangsarv, ligesom det heller ikke er muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med fællesbørn i alle lande. Der gælder som udgangspunkt visse fælles testamenteregler i de nordiske lande, hvis afdøde var statsborger eller havde bopæl i et af de nordiske lande.

Derfor er det vigtigt at kende reglerne i landet, som afdøde boede i samt i det land, arvingerne bor i. Dødsboer behandles nemlig på forskellige måder – så viden om både det praktiske og juridiske er nødvendigt, så man ikke falder i en eventuel faldgrube i forhold til betaling af skat og afgifter samt sanktioner.

Det er normalvis den skifteret, hvor afdøde boede, der står for at skifte boet. Men hvis afdøde havde bopæl i udlandet – og ejede fast ejendom i Danmark – udpeger Justitsministeriet den skifteret, som skal tage sig af dødsbobehandlingen.

Reglerne er dog komplicerede, så det er en god idé at få hjælp af en advokat med speciale i international arv ved dødsfald. Udenrigsministeriet anbefaler, at du finder en lokal advokat, hvis du har en arvesag i udlandet

Antika yder ikke advokatmæssig bistand. Vi hjælper dog gerne med at henvise til en kvalificeret advokat i Danmark, der kan hjælpe dig med alt omkring arv ved dødsfald.

Hvordan får jeg udbetalt min arv ved dødsfald?

Der er flere faser, der skal være overstået, før du kan få din arv ved dødsfald udbetalt. Udbetaling af arv er nemlig sidste fase i dødsbobehandlingen.

• Skifteretten beslutter, hvordan skal boet skiftes (hvis det overhovedet skal)
• Der skal laves en åbningsstatus – og senere en boopgørelse
• Boopgørelsen skal godkendes af skifteret og Skattestyrelsen
• Eventuel dødsboskat og afgifter af arven skal betales
• Din arv udbetales

Det er forskelligt, hvor lang tid der går, før et dødsbo er skiftet, og du kan få udbetalt din arv. Arven kan udbetales, når boet er skiftet. Det er i nogle tilfælde muligt at udlodde en del af arven tidligere i forløbet (acontoudlodning), hvis fx en bobestyrer tillader det.

FAQ

David fra Antika har i mere end 20 år arbejdet med vurdering, køb, salg og totalrydning af dødsboer. 

Det er altid gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af et dødsbo. 

Alle ugens 7 dage kl 7-22 kan du ringe til David på 26179663 hvis du har spørgsmål eller hvis du vil booke en tid til en besigtigelse af et dødsbo.