Du skal i de fleste tilfælde betale skat af arv, hvis den overstiger bundfradraget. Det sker i form af en boafgift og evt. tillægsafgift, men der er stor forskel på, hvor meget du skal betale. Ægtefæller og velgørende organisationer betaler dog ingen afgift, mens andre eventuelt skal betale boafgift og tillægsafgift. Derudover kan det også være, at selve dødsboet er skattepligtigt.
Skal man betale skat af arv – er arv skattepligtigt?
Ja, du skal som udgangspunkt ofte betale skat af arv efter dødsfald i form af bl.a. boafgift. Udbetalt arv skal ses i et skattemæssigt perspektiv, og afkast fra arv er skattepligtig indkomst. Det er dog vigtigt at skelne mellem den skat og afgifter, som boet skal betale og den skat, som arvinger skal betale af eventuelt afkast af udbetalt arv.
Det er først fra dagen efter skæringsdatoen i den endelige boopgørelse (eller for en aconto-udlodning), at der skal betales skat af afkastet af arven. Det er med andre ord det sidste, der sker i dødsbobehandlingen. Første skridt er dog altid en tur i skifteretten ved arv.
Skatter og afgifter i et dødsbo:
- Indkomstskat – gælder for både dødsboet og afdøde
- Retsafgifter – betales i forbindelse med dødsboskiftet
- Boafgift og tillægsafgift (tidligere kaldet arveafgift) – afhænger af arvens samlede værdi samt arvings “placering” i forhold til afdøde.
Det er boet, der står for at betale alle skatter og afgifter, der vedrører dødsboet. Når vi snakker om skat af arv, er det som regel boafgiften og tillægsafgiften, der menes. Den hed tidligere arveafgift og kaldes også for arveskat (selvom det ikke er en skat). Afgiften kan du læse mere om i næste afsnit.
Retsafgiften betales (af boet), når skifteretten udleverer boet – beløbet varierer fra skifteform til skifteform og størrelsen på aktiverne i dødsboet. Længere nede på siden kan du se en gennemgang af indkomstskat for både afdøde og dødsboet.
Hvor meget kan man arve uden at betale skat (boafgift)?
Du kan arve op til 346.000 kr. uden at betale skat (2025-tal). Det vil sige, at hvis du f.eks. er afdødes barn, skal du først betale skat af arv, hvis beløbet er over de 346.000 kr. (2025-tal) – og kun af beløbet over denne grænse.
Grænsen kaldes også for bundfradrag. Det er det enkelte dødsbo, som har bundfradraget. Det betyder, at hvis boet ikke skiftes – f.eks. hvis ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo – er der derfor to bundfradrag, når det skal skiftes efter den længstlevende ægtefælles død. Det er nemlig først her, arven udbetales.
Hvis afdøde var din ægtefælle eller registrerede partner, skal der ikke betales skat af arv. Er du afdødes barn, barne-, olde- eller tipoldebarn, forældre, fraskilt ægtefælle eller samlevende i mere end to år, skal du betale 15% af beløbet over grænsen i form af en boafgift.
Alle andre skal betale 15% af beløb over grænsen samt 25% af arven, når de 15% er trukket fra. De 25% kaldes for en tillægsafgift.
Lov vedtaget i 2024 gældende for dødsfald fra 1/1/2027 betyder, at søskende fritages for tillægsafgift, således at søskende kun skal betale boafgift.
Du har mulighed for at frasige dig din arv. Det kan f.eks. være en fordel, hvis afdøde havde en stor gæld. Det kan også være en mulighed, hvis du er dybt forgældet, og du vil prøve at undgå, at dine kreditorer dermed kan tage arven; i sådanne tilfælde bør arveafkaldet gives inden personen dør, da man i højere grad vil kunne gardere sig imod, at arveafkaldet bliver omstødt. Har du børn, kan du give arveafkald på den betingelse, at det i stedet er dem, der modtager arven.
Du skal (måske) betale skat af arv i form af indkomstskat
Når vi snakker indkomstskat for afdøde, er der både den for året før dødsåret og selve dødsåret. Det er dødsdagen, der er afgørende for dette. Skifteformen har indflydelse på dødsboskatten, som er en del af dødsboskatteloven.
Skattestyrelsen bruger boopgørelsen til at vurdere, om dødsboet er skattepligtigt eller ej. Det er dem, som håndterer skat ved boopgørelse, mens skifteretten håndterer alle afgifter.
Der skal typisk også laves en åbningsstatus over alle aktiver og passiver i dødsboet på dødsdagen. Denne foreløbige opgørelse skal også indsendes til skifteretten.
Afdødes skat for året før dødsåret
Hvis afdøde ikke har modtaget årsopgørelsen fra året før, er det ægtefællen eller arvingernes ansvar at lave eventuelle rettelser til afdødes årsopgørelse. Eventuel restskat eller overskydende skat afhænger af skifteformen.
Ved et boudlæg betales der ikke restskat fra året før dødsåret – dog modregnes tidligere års restskatter, før udbetaling af eventuel overskydende skat. Der er forskel på, om eventuel overskydende skat indgår i boudlægget eller betales uden om boet. Det kan du læse mere om på skat.dk.
I alle skiftede boer – f.eks. et privat skifte – indgår overskydende skat i boet, mens eventuel restskat betales af boet.
Afdødes skat i dødsåret
Her skal der skelnes mellem uskiftet bo, udlæg til ægtefælle og skiftede boer. Der gælder nemlig særlige regler for de forskellige skifteformer, som du også kan læse om på skat.dk.
Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo, bliver du beskattet af både din afdøde ægtefælles indkomst og din egen. Beskatningen er gældende fra og med 1. januar i dødsåret. Du får en årsopgørelse med det samlede resultat i løbet af året efter dødsfaldet. Du skal udfylde et oplysningsskema (tidligere udvidet selvangivelse), hvis en af jer er/var selvstændige.
Er der tale om et uskiftet bo, kan afdødes skat kun laves i sammenhæng med den sambeskattede ægtefælle. Afdødes skat for dødsåret kan nemlig ikke opgøres selvstændigt.
Ved skiftede boer er der forskel på, om afdøde var gift eller enlig, samt om boet er skattepligtigt eller fritaget for beskatning. Det er typisk den længstlevende ægtefælle eller arvingerne, som beslutter skifteformen – og denne har indflydelse på skattereglerne for et dødsbo.
Der skal altid laves en formueoversigt i forbindelse med uskiftet bo og ægtefælleudlæg, hvor der gøres rede for afdødes og den længstlevendes aktiver og passiver på dødsdagen.
Skatteregler for skiftet dødsbo
Alle skiftede boer er skattepligtige – men så alligevel ikke. Et bo er nemlig fritaget for skat, hvis boets nettoformue og aktiver ikke overstiger 3.399.600 kr. (2025-tal) den dag, dødsboet skal gøres op.
Den længstlevende ægtefælles del af fællesboet (som regel halvdelen) indgår ikke i boets aktiver eller nettoformue. Der skal også kun betales dødsboskat af indtægter fra afdødes del af fællesboet og eventuelt særeje.
Hvis den længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo, skal fællesboets formue opdeles i to dele, når denne dør. Det skal opdeles i et såkaldt boslod for hver af de afdøde ægtefæller.
Hvis boet er skattefritaget
Afdødes indkomst i den såkaldte mellemperiode (fra indkomstårets begyndelse til dødsdagen) gøres op. Der skal ikke tænkes på restskat eller overskydende skat, da Skattestyrelsen går ud fra, at afdøde har betalt korrekt skat i løbet af året.
Du kan dog udfylde et Oplysningsskema for mellemperioden, hvis du ikke mener, at afdøde har betalt korrekt skat. Her skal du udfylde alle rubrikker, hvorefter boet så enten skal betale restskat eller have overskydende skat tilbage.
Hvis boet er skattepligtigt
Al indkomst optjent af afdøde i dødsåret samt indkomst optjent af boet efter dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen, skal opgøres og beskattes samlet. Indkomst i boet kan f.eks. være løn, renteindtægter og udbytte.
Der skal udfyldes et Oplysningsskema for bobeskatningsperioden for alle skattepligtige dødsboer. Det skal udfyldes og indsendes senest samtidig med, at du sender boopgørelsen til skifteretten.
Ægtefællens skat afhænger af, om der er særeje i dødsboet, eller om der udelukkende er tale om fælleseje.
Ved fælleseje deles den fælles formue almindeligvis i to bodele. Den ene bodel er den del af fællesboet, som ægtefællen havde ved ægteskabets start samt den del, der er erhvervet under ægteskabet. Den længstlevende ægtefælles bodel holdes almindeligvis ude af dødsboet, og den længstlevende ægtefælle skal følge de almindelige skatteregler i forhold til sin bodel sammen med sin øvrige indkomst.
Ved særeje skal ægtefællen holde indtægter af sit særeje og sin almindelige lønindkomst uden for dødsboet. De skal begge beskattes efter de almindelige skatteregler.
Skat af indtægter fra arv sker fra den dag, du har overtaget arven fra dødsboet. Det vil altså sige dagen efter skæringsdatoen i den endelige boopgørelse eller datoen for eventuel aconto-udlodning. Det er nemlig først her, du overtager arven i juridisk forstand. Du skal betale skat af indtægter fra arv fra dette tidspunkt, uanset om arven kommer fra et fællesbo eller er en del af særeje.
Hvordan udbetales arv efter skat?
Når der er betalt afgifter og skat af arv, skal den selvfølgelig udbetales. Det gør den enten i form af udbetaling fra det pengeinstitut, der har midlerne stående, eller udlevering af værdigenstande eller andre aktiver svarende til den korrekte arv.
Der kan gå op til 3.5 måned eller mere, før arven bliver udbetalt. Det skyldes blandt andet skifterettens behandlingstider og Skattestyrelsens svar- og godkendelsesfrister.
De skal nemlig godkende den endelige værdiansættelse, før skatter og afgifter kan betales, og arven kan blive udbetalt samtidig med udleveringen af boet.
Du har dog også mulighed for at få din arv udbetalt hurtigere. Hvis alle arvinger er enige, kan du nemlig få udbetalt din arv, før boet er afsluttet. Det sker ved en såkaldt aconto-udlodning. Skattestyrelsen skal have besked senest fire uger efter, du har modtaget aconto-udlodningen.
Fordeling af arv – med og uden testamente
Hvis der ikke er oprettet et testamente, fordeles arven blandt dine arvinger jf. arveloven.
Hvis der ikke er lavet testamente, arver ægtefæller 50%, mens resten går til børnene. Hvis der ikke er børn i ægteskabet, arver ægtefællen det hele.
Er afdøde hverken gift eller har børn, er det afdødes forældre, som arver. Hvis de ikke lever, er det afdødes søskende, som i stedet arver. Er der hverken forældre, børn eller søskende, er det bedsteforældrene, der arver. Hvis de ikke lever, er det bedsteforældrenes børn, der arver.
Med et testamente bestemmer du selv over størstedelen af arven. Hvis du vil fordele arven til andre, som ikke normalvis vil arve jf. arveloven, kan du gøre det på denne måde – så længe dine tvangsarvinger får 25% til deling.
Børn og ægtefæller er tvangsarvinger og skal altid have minimum 25% af arven til deling uanset om der er lavet testamente eller ej.
Velgørende organisationer betaler ikke boafgift. Er der tale om arv fra udlandet, fordeles den almindeligvis efter reglerne i landet, hvor afdøde havde bopæl.
Du kan se beregninger for beskatning af de forskellige arveklasser i de følgende afsnit. Her er lavet tre eksempler for henholdsvis ægtefælle, børn og fjernt beslægtede/ikke-beslægtede. .
Har du brug for hjælp til vurdering af dødsboet? David fra Antika kommer gerne og gennemgår det med dig og giver et bud på, hvad indboet er værd. David giver også et samlet tilbud på både køb og totalrydning af dødsboet. Kontakt David fra Antika på 26 17 96 63 (alle ugens 7 dage kl 7-22).
Eksempel på beskatning af arv for ægtefælle (beregning af boafgift for ægtefælle)
Ægtefælle arver 1.500.000 kr. Da ægtefæller ikke skal betale boafgift (eller tillægsafgift) ender den samlede beskatning af arven på 0 kr., og ægtefællen har således 1.500.000 kr. efter beregning af boafgift.
Eksempel på beskatning af arv for børn (beregning af boafgift for børn)
Du har arvet 1.500.000 kr. af din far. Børn skal betale en boafgift på 15%, efter bundfradraget (346.000, 2025 tal) er trukket fra.
1.500.000 – 346.000 = 1.154.000 kr.
Det er altså 1.154.000 kr., der skal betales boafgift af.
15% af 1.154.000 = 173.100 kr
Du skal altså samlet betale 173.100 kr. i skat af arv eller boafgift af arv, da nærmeste familie ikke betaler tillægsafgift.
Det betyder, at der er 1.326.900 kr. tilbage af arven efter beskatning af arv, dvs. når der er betalt boafgift af arven.
Eksempel på beskatning af arv hvis der skal betales både boafgift og tillægsafgift, f.eks ved arv til fjernt beslægtede og ikke-beslægtede
Fjernt beslægtede og ikke-beslægtede skal både betale en boafgift på 15% samt en tillægsafgift på 25% af arven efter boafgift på 15% er fratrukket.
Du arver 1.500.000 kr. fra en fjernt beslægtet person. Inden vi kan beregne afgifterne, skal vi trække bundfradraget fra.
1.500.000 – 346.000 = 1.154.000 kr.
Vi har altså 1.154.000 kr., vi nu skal beregne boafgift af. Vi starter med boafgiften på 15%, da tillægsafgiften på 25% skal beregnes af hele arven fratrukket boafgiften.
15% af 1.154.000 = 173.100 kr.
Inden vi kan beregne tillægsafgiften, skal vi trække boafgiften fra den samlede arv på 1.500.000 kr.
1.500.000 – 173.100 = 1.326.900 kr.
Nu er der blot tilbage at beregne tillægsafgiften på 25% af de 1.326.900 kr. og lægge beløbet sammen med boafgiften for at finde den samlede afgift, der skal betales af arven.
25% af 1.326.900 = 331.725 kr.
Det betyder, at du samlet skal betale:
173.100 + 331.725 = 504.825 kr.
Der er derfor 995.175 kr. til udbetaling i arv, når der er betalt boafgift og tillægsafgift.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, der skal betales skat af arv, hvilket dog ikke gælder ægtefæller og velgørende organisationer, som således ikke bliver beskattet på denne måde. Alle andre arvinger skal beskattes i form af boafgift, hvis arven overstiger et vist beløb. Afhængig af ens tilhørsforhold til afdøde skal man evt også betale tillægsafgift.
Ja, arv er skattepligtig i den forstand, at der kan være en række forskellige afgifter, der skal betales. Afkastet af udbetalt arv er også skattepligtigt, og selve dødsboet kan også være skattepligtigt.
Som barn af afdøde kan man arve 346.000 kr. (2025-tal), før man skal betale skat i form af boafgift, og man skal ikke betale tillægsafgift. Ægtefæller skal dog hverken betale bo- eller tillægsafgift.
Skat af arv til børn udgøres af de 15% i boafgift, efter bundfradraget er trukket fra. Hvis beløbet er under grænsen, skal der dog ikke betales boafgift, og barnet arver derfor hele beløbet.
Det afhænger af størrelsen på arven og din forbindelse til afdøde. Ægtefæller betaler f.eks. ingenting i afgift, mens andre evt skal betale 15% i boafgift og 25% i tillægsafgift.
David fra Antika har mere end 20 års erfaring med at vurdere, købe, sælge samt totalrydde dødsboer og lignende.
Ring gerne på 26179663 (alle ugens 7 dage fra kl 7-22) hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en besigtigelse af et dødsbo eller lignende opgave.
Det er 100% gratis og uforpligtende at få et tilbud på køb og rydning af dødsbo.