Hvis det er første gang, man står med et dødsbo, kan man måske komme til at begå den fejl, at man tror, at det udelukkende er op til familen eller andre pårørende at blive enige om, hvordan og hvornår må man sælge, dele, tømme og rydde et dødsbo. Dette er dog umiddelbart ikke rigtigt.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at et dødsbo rent faktisk er en selvstændig juridisk person, og det er skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, som formelt set skal tage stilling til dødsboets behandlingsform, og på denne måde er det også skifteretten, som bestemmer, hvornår man må opgøre, dele, sælge og rydde et dødsbo.
Der findes en række forskellige former for behandling af et dødsbo. De forskellige behandlingsformer har det tilfælles, at skifteretten udsteder en såkaldt skifteretsattest. Denne attest giver enten bobestyrer eller arvingerne lov og ret til at disponere over dødsboets aktiver, herunder afdødes indbo. Det er først, når man har en skifteretsattest, at man må disponere over afdødes indbo.
Skifteretsattesten udarbejdes, når valget af dødsboets behandlingsform er faldet på plads. Det er meget forskelligt, om der går kort eller lang tid efter dødsfaldet, før skifteretsattesten kan udstedes. Antallet af sager på et givent tidspunkt hos skifteretten kan være afgørende for hvor lang tid der går. Ydermere kan det tage kortere eller længere tid, før skifteretten har opnået den fornødne klarhed omkring forskellige arvemæssige og økonomiske forhold, således at der kan vælges en behandlingsform.
Det er som sagt skifteretten, der er den bestemmende myndighed i forbindelse med valg af behandlingsform. Ved uskiftet bo er det den længstlevende, der kan disponere over afdødes indbo. Ved bo-udlæg og privat skifte er det arvingerne, der kan bestemme hvad der skal ske med afdødes indbo.
Hvis arvingerne ikke kan blive enige, kan blot en arving kræve, at der bliver tilknyttet dødsboet en bobestyrer udvalgt af skifteretten.
Afdøde kan også i sit testamente have valgt, at dødsboet skal have tilknyttet en bobestyrer.
Slutteligt kan skifteretten af forskellige årsager beslutte, at boet skal skiftes som offentligt skifte, og en autoriseret bobestyrer fra den pågældende retskreds vil blive udpeget. Hvis boet har fået udpeget en bobestyrer er det som udgangspunkt denne bobestyrer, der bestemmer i forhold til fordeling og salg af afdødes indbo samt tømning af dødsboet. Almindeligvis vil bobestyreren fordele og afvikle afdødes indbo i samråd med arvingerne. Arvingerne kan vælge at klage over en bobestyrers afgørelser.
Vi vender tilbage til udgangspunktet med spørgsmålet:
Hvornår må man rydde et dødsbo?
Svaret er, at der ikke må blive delt, solgt eller ryddet noget fra et dødsbo, før skifteretten har udstedt en skifteretsattest. Skifteretsattesten udstedes først, når skifteretten har besluttet, hvilken behandlingsform dødsboet skal have.
Inden der foreliggger en skifteretsattest bør arvingerne eller bobestyreren dog sørge for at afdødes værdier opbevares sikkert og forsvarligt. Det vil sige, at såfremt der måtte forefindes værdier, som rimelig sikkert vil forsvinde ved et indbrud eller lignende, så bør disse effekter blive sikret på fornuftig vis. Man kan eventuelt spørge skifteretten, om man bør fjerne og sikre effekter som guld, sølv, smykker og andre særlige værdigenstande fra afdødes bolig. Såfremt sådanne effekter forbliver i boligen, bør man sikre sig, at afdødes indboforsikring dækker disse effekter ved f.eks. tyveri og brand. Det kan også være en god ide at sørge for, at man har fotodokumentation eller kvitteringer til brug ved en eventuel forsikringssag. Man kan også vælge at skifte låsen i boligen, såfremt der måtte være mange nøgler i omløb; blot for at være på den sikre side.
Hvornår må man rydde et dødsbo på et plejehjem?
Ved plejeboliger kan der være forskellige regler fra plejehjem til plejehjem i forhold til tømning af boligen. Plejehjemmene ønsker typisk, at boligen tømmes hurtigst muligt og indenfor ganske få dage. På nogle plejehjem nedpakkes alt indbo af enten internt eller eksternt personale, og indboet opbevares enten internt på plejehjemmet (typisk i kælderen) eller eksternt (typisk på et fjernlager hos en flyttemand). De pårørende får ikke adgang til indboet, før skifteretten udsteder en skifteretsattest. Enkelte plejehjem tillader dog, at indboet bliver i afdødes bolig, indtil der foreligger en skifteretsattest.
Rydningserklæring
Visse plejehjem tillader brug af en rydningserklæring. En rydningserklæring gør det muligt for de pårørende at tømme boligen, før der foreligger en skifteretsattest. Særlige værdigenstande opbevares typisk af plejehjemmet, men de pårørende må tømme boligen, såfremt de lover, at alt indbo opbevares sikkert og forsvarligt, indtil der foreligger en skifteretsattest. Derefter må indboet blive delt, solgt eller bortskaffet. Plejehjemmet sender rydningserklæringen til skifteretten sammen med en eventuel angivelse af værdigenstande, som plejehjemmet måtte opbevare.
Du er altid velkommen til at kontakte Antika på 26179663 alle ugens 7 dage kl 7 -22 vedrørende gratis og uforpligtende tilbud på vurdering, køb og rydning af et dødsbo.
Hej David
Tak for nyttg viden i forbindelse med rydning af dødsbo.
Venlig hilsen
Lisbeth
Kære Lisbeth
Mange tak for din positive besked.
Selv tak, jeg er glad for at høre, at det har været en hjælp.
Bedste hilsner
David, Antika
Hej ! Selv om jeg har en anden advokat i Holbæk var det godt at kunne
læse dette fra Jer på nettet. Det var fint og forståeligt. TAK
Med venlig hilsen Marianne
Kære Marianne
Det glæder mig at høre, at du har haft en god og nyttig oplevelse af Antikas hjemmeside.
Bedste hilsner
David, Antika