Hvem kan være bobestyrer?

Alle kan i udgangspunktet være bobestyrer. Der er dog krav til forsikringer, hvilket betyder, at det ofte er advokater med ekspertise inden for dødsboer, som udpeges til at være bobestyrere. Se alle krav, arbejdsopgaver, priser og meget andet for bobestyrere på denne side.

Hvad er en bobestyrer?

En bobestyrer administrerer dødsboet, når en person er gået bort. Det vil altså sige, at bobestyreren bestemmer over arv, formue og andre ting i dødsboet ved fx uenigheder blandt arvingerne, eller hvis der er krav om, at dødsboet skal skiftes med bobestyrer. 

En bobestyrer agerer således på boets vegne. En bobestyrer er underlagt gældende lovgivning på området samt en række regler, og dette er med til at sikre en fornuftig og fair behandling af boet uanset hvem der vælges som bobestyrer. 

Når penge eller værdier skal skifte hænder, er det skifteretten, som tager sig af det – fx ved dødsfald, skilsmisser og gældssaneringer. Derfor er det også skifteretten, som bestemmer, hvordan et bo skal skiftes, og hvem der kan være bobestyrer. 

Hvis arvingerne ikke ønsker eller kan skifte dødsboet ved et privat skifte, vælger skifteretten typisk, at det skal udlægges til bobestyrerbehandling. Herefter fungerer bobestyreren som administrator for dødsboet.

Hvem kan være bobestyrer, hvordan foregår et bobestyrerskifte og meget andet, får du svar på i de kommende afsnit.

Hvem kan være bobestyrer?

En bobestyrer kan enten være udpeget af skifteretten eller af afdøde i sit testamente. Det er typisk advokater, der udpeges som bobestyrer. Det er dog ikke et krav, som du kan læse mere om senere. 

Iøvrigt kan det tilføjes, at de pårørende ved et privat skifte ofte i forskellig grad søger advokatbistand til brug som vejledning eller til løsning af konkrete opgaver. Dette betyder altså ikke, at boet skiftes som et bobestyrerbo blot fordi man søger advokatbistand. 

Hvem kan være bobestyrer – de to typer:

  1. Autoriseret bobestyrer udpeget af skifteretten 
  2. Testamenteindsat bobestyrer, ofte en advokat, men ikke nødvendigvis 

Hver eneste skifteret i Danmark har udpeget et antal advokater i deres retskreds. De kaldes autoriserede bobestyrere og har alle erfaring inden for dødsboskiftebehandling. Der er omkring 150 autoriserede bobestyrere i Danmark, og antallet i de enkelte retskredse ligger på 3-10. Arvinger kan vælge at pege på en autoriseret bobestyrer fra en anden retskreds eller vælge at pege på en bestemt advokat (som ikke nødvendigvis er autoriseret bobestyrer). 

Det er dog ikke et krav, at advokaten har erfaring med dødsbobehandling – eller at bobestyreren faktisk er advokat. Svaret på spørgsmålet, “hvem kan være bobestyrer” er nemlig i princippet; alle.

Skifteretten vil typisk udpege en autoriseret bobestyrer, men en testamenteudpeget bobestyrer behøver ikke være advokat. Skifteretten kan i særlige tilfælde udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, som fx har et indgående kendskab til afdøde eller elementer i boet – samtlige arvinger og ægtefælle skal dog give tilladelse til dette.

En bobestyrer, som er udpeget efter ønske i et testamente, er typisk en person, som afdøde har haft tillid til i forhold til, at personen vil behandle afdødes bo hensigtsmæssigt og efter afdødes ønsker. Personen kan også have haft et særligt kendskab til afdødes formueforhold. Det er ofte en advokat, men det er ikke et krav.

Det er dog et krav, at bobestyreren har en forsikring, som dækker arbejdet med dødsbo behandlingen. Dette afholder nok mange fra at være bobestyrer, og det forklarer også, hvorfor en bobestyrer almindeligvis også er advokat. En advokat, der arbejder med dødsbo behandling, bør allerede have en forsikring, der dækker arbejdet med dødsbo behandlingen; i visse tilfælde kan advokaten vælge en yderligere dækning, f.eks pga størrelsen på det specifikke dødsbo.

Antika yder ikke advokatmæssig bistand. Vi hjælper dog gerne med at henvise til en kvalificeret advokat i Danmark, der kan hjælpe dig med alt omkring arv ved dødsfald. Kontakt Antika i dag.

Antika har stor ekspertise indenfor vurdering, køb, salg og rydning af dødsboer. 

I forbindelse med et dødsbo under bobestyrer-behandling, kan der være brug for at få foretaget en vurdering af indboet samt få et gratis og uforpligtende tilbud på køb og rydning af dødsboet. 

Ring til David fra Antika på 26179663 alle ugens 7 dage kl 7-22 og hør nærmere. 

Hvad laver en bobestyrer?

En bobestyrer har en lang række praktiske opgaver i forbindelse med dødsboskiftet. Den vigtigste er selvfølgelig, at boet behandles på en ordentlig og fair måde. Opgaverne spænder lige fra at indrykke et proklama til at fordele arven på lovlig vis. 

Det er personens opgave at være dødsboets advokat og varetage alle arvingers interesser. Det betyder også, at bobestyreren også kan tilsidesætte arvingers ønsker og træffe beslutninger, nogen kan være uenige i.

De typiske opgaver for en bobestyrer kan være:

  • Indrykke proklama i Statstidende
  • Afklare arveforhold
  • Finde arvinger, hvis ingen henvender sig efter dødsfaldet
  • Finde og samle alle aktiver og værdier i boet
  • Sikre alle aktiver, så intet fjernes uden tilladelse
  • Værdiansætte indbo og aktiver og beregne den samlede værdi
  • Lave en formueoversigt
  • Udarbejde en åbningsstatus
  • Udarbejde boopgørelse
  • (Selvangivelse, hvis dødsboet er skattepligtigt jf. dødsboskatteloven)
  • Gennemgå et eventuelt testamente for fejl og mangler
  • Koordinere mellem arvinger, kreditorer etc.
  • Indsende dokumenter til skifteret, Skattestyrelsen etc.
  • Betale gældsforpligtelser og andre udgifter
  • Afregne boafgift, retsafgift og skat 
  • Realisere aktiver – fx sælge afdødes bolig
  • Rydning af dødsbo
  • Udbetale eventuel arv til de rigtige arvinger

Der er en del research, papirarbejde og udregninger forbundet med arbejdet. Derudover er bobestyreren også repræsentant for boet, hvis der bliver anlagt sag mod det. Derfor er svaret på spørgsmålet, “hvem kan være bobestyrer” ofte en advokat, som har erfaring med dette. 

Behandlingstiden i skifteretten kan variere – det gælder også udpegning af bobestyrer.

Hvad koster en bobestyrer?

Prisen for en bobestyrer afhænger i høj grad af, hvad der er af opgaver. En bobestyrer kommer således til at koste en vis %-del af boets værdi. Selvom det afskrækker mange, kan det især betale sig at få en bobestyrer til at stå for dødsboet, hvis arven er stor og/eller kompliceret.

Ved bobestyrerboer er der, som ved privat skifte, en retsafgift: 

Retsafgift ved bobestyrerbehandling (udleveret fra 1/10/2021):

  • Retsafgift: 1.500 kr. 
  • Yderligere afgift, hvis nettoformuen er over 1.5 mio. kr.: 9.000 kr.

Der er selvfølgelig forskel på dødsboer. Hvis der “kun” er tale om en opsparing, vil salæret til bobestyreren som regel være lavere, end hvis der er mange aktiver og arvinger. Regningen betales af boet, hvilket derfor også betyder, at arvingerne får tilsvarende mindre udbetalt.

Gennemsnitsprisen for en bobestyrer er på landsplan lige omkring 54.000 kr. (hvis der er tale om et bo med positive bruttoaktiver – fx indestående og løsøre). Der er som sagt tale om et gennemsnit, og derfor kan prisen i visse tilfælde være væsentligt højere. Du kan altid spørge ind til det forventede honorar inden dødsbobehandlingen starter. 

Bobestyrerbehandling – en professionel klarer bobestyrerskiftet

Det er forholdsvis almindeligt, at dødsboer i Danmark bliver behandlet som et bobestyrerbo. Når en professionel bobestyrer skifter boet, kaldes det for et bobestyrerskifte og bobestyrerbehandling. 

Dødsboet skal skiftes med bobestyrer, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

  • Dødsboet er insolvent
  • Afdøde har bestemt det i sit testamente
  • Uenighed blandt arvinger – og boet ikke kan afsluttes som boudlæg eller overgå som uskiftet bo
  • Minimum én arving ønsker bobestyrerskifte
  • Usikkerhed om arveforhold
  • Dødsboet skal skiftes, og der ikke er mindst én myndig og solvent arving

Hvis afdødes ægtefælle vil og har krav på at sidde i uskiftet bo, eller skifteretten beslutter at dødsboet skal afsluttes med boudlæg, kan det ikke behandles med en bobestyrer. Det samme gælder, hvis ægtefællen kan og vil udtage boet som ægtefælleudlæg.

Regler for en bobestyrer

Det er bobestyreren, som træffer de afgørende beslutninger. Det kan fx være, hvordan aktiver skal sælges og til hvilken pris. Hvis arvingerne ikke er enige i væsentlige beslutninger, kan de kræve et bomøde.

Faktisk er bobestyreren forpligtet til at indkalde til et bomøde, hvis bare én af arvingerne kræver det. Det skal ske med passende varsel, så alle arvinger har mulighed for at deltage i bomødet. På mødet vil bobestyreren mægle mellem arvingerne og forsøge at komme frem til en løsning. 

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, alle kan bakke op om, kan der i sidste ende afholdes en afstemning. Det ses ofte, at bobestyreren retter sig efter flertallet, såfremt det gælder en uenighed arvingerne imellem, men der er visse undtagelser – fx hvis det er i strid med en arvings rettigheder. 

Det er i udgangspunktet op til bobestyreren at træffe beslutninger på boets vegne. 

Hvis du er utilfreds med en eller flere beslutninger kan du klage over bobestyreren. Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Én af bobestyrerens opgaver er også at sørge for, at alle relevante frister overholdes. Det gælder også skæringsdatoer og afslutning af dødsbobehandling.

Hvis du er utilfreds med bobestyreren, kan du klage

Er du ikke tilfreds med valget af bobestyrer, eller har denne truffet afgørelser, du ikke er enig i? Så har du forskellige klagemuligheder efter dødsboskiftelovens §§ 68, stk. 2 og 96, stk. 1:

  1. Dispositioner
  2. Afgørelser
  3. Salær

Du har en frist på fire uger til at klage over en beslutning. Fristen er baseret på det tidspunkt, hvor du fik kendskab til afgørelsen. Skifteretten kan undtagelsesvist tage klagen under behandling indtil seks måneder efter afgørelsen. En klage kan have betydning for salæret.

Er det selve valget af bobestyrer, du er utilfreds med, har du mulighed for at få denne udskiftet, hvis du klager til skifteretten – og denne tillader en udskiftning.

Klagen skal enten sendes til skifteretten, hvor boet behandles eller bobestyreren (som videresender den til skifteretten). Du skal indgive klagen på en blanket – på nær hvis det drejer sig om en klage vedrørende bobestyrerens salær. 

Danmarks Domstole har lavet en vejledning om klage over bobestyrer. Her kan du fx se frister og sagsbehandlingen. 

FAQ

Hvem kan udpeges som bobestyrer?

“Alle” er i princippet svaret på, hvem der kan være bobestyrer. Bobestyreren udpeges typisk af skifteretten eller på baggrund af et testamente.

Hvem bliver bobestyrer?

Det er som regel advokater, der bliver bobestyrere, da det blandt andet kræver en kautionsforsikring. Men svaret på spørgsmålet, “hvem kan blive bobestyrer” er som udgangspunkt alle.

Kan en privatperson være bobestyrer?

Ja, en privatperson kan godt blive bobestyrer. Det kræver dog en særlig forsikring.

Hvad koster det at have en bobestyrer?

Prisen på en bobestyrer varierer fra dødsbo til dødsbo. Gennemsnittet i Danmark er 54.000 kr. for et bo, der har positive bruttoaktiver. Derudover kommer der også diverse afgifter.

Du er altid velkommen til at ringe til David fra Antika på 26179663 alle ugens 7 dage kl 7-22 hvis du har spørgsmål eller hvis du vil booke en tid til besigtigelse vedrørende vurdering, køb, salg og totalrydning af dødsbo. 

Det er gratis og uforpligtende at få et tilbud. 

Skriv en kommentar