Et dødsbo er den afdøde persons formue og ejendele, som eksempelvis hus, bil og smykker samt eventuel gæld. Når en person dør, opstår et dødsbo, og der nedlægges det, som kaldes et skifte. Boet deles typisk mellem arvinger, hvor der er en rangliste på fire niveauer, hvor ægtefælle og børn er første led.
Hvad er forskellen på et privat dødsboskifte og uskiftet bo?
Typisk klares et dødsbo privat, hvor arvingerne selv behandler boet – uden hjælp fra en bobestyrer fra Skifteretten. Det sker dog ofte med bistand fra en person med speciale i dødsboer. Der skal udarbejdes en boopgørelse, hvor boet/arven fordeles. Når der er tale om et privat dødsboskifte, er arvingerne enige om fordelingen af dødsboet imellem sig.
Uskiftet bo er, når den afdødes ægtefælle overtager boet. I denne form for (døds)bo sker der ikke et skifte – deraf navnet ”uskiftet bo”. Boet overgår til den nulevende ægtefælle. Er der fælles børn, skal disse give tilladelse til, at boet overgår til ægtefællen.
Hvad er en bobestyrer ved et dødsbo?
Der udpeges en bestyrer af boet, hvis arvingerne ikke kan blive enige, eller den afdøde har bestemt dette i et testamente. Personen udpeges af Skifteretten. Har den afdøde udpeget en person i sit testamente, vil denne person blive bobestyrer af dødsboet.
Modsat et privat skifte behøver arvinger ikke være enige om væsentlige spørgsmål, når der er udpeget en bobestyrer for dødsboet. Bobestyreren kan selv træffe afgørelser omkring dødsboet, men er forpligtet til at fremme boets behandling mest muligt. Personen kan også agere mægler blandt arvingerne.
Et dødsbo kan også være insolvent – altså at gælden overstiger formuen. Hvis den afdøde ejede en lejlighed eller hus, hvor gælden overstiger friværdien, kan der være tale om et insolvent dødsbo. I disse tilfælde laver Skifteretten en insolvensbehandling. Den foregår som regel ved, at der udpeges en bobestyrer af det insolvente dødsbo – nogle gange en kurator.