Dødsfald og dødsbo-rydning – hvad skal der ske?

Det skal du gøre efter et dødsfald

Det er altid tragisk, når en person afgår ved døden. Det kan ofte være svært at vide, hvad du egentlig skal gøre med hjemmet samt hvem du skal anmelde dødsfaldet til. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan det typisk foregår efter et dødsfald.

Et typisk forløb ved et dødsfald:

• (Kontakt en bedemand).
• Anmeld dødsfaldet til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede – bedemanden kan hjælpe med dette.
• Sognepræsten giver herefter skifteretten besked om dødsfaldet.
• Der indkaldes til møde med den lokale skifteret – personligt eller telefonisk. Her tages der stilling til, hvem der er arvinger samt hvordan boet skal behandles. Til mødet skal du bl.a. have en boopgørelse med over de samlede aktiver og passiver i dødsboet.
• Dødsfaldet anmeldes i Statstidende med en proklama (meddelelse), så eventuelle kreditorer og ukendte arvinger kan melde sig.
• Skifteretten udfærdiger en skifteretsattest, som bobestyreren får – ofte direkte i forbindelse med mødet i skifteretten.
• Dødsboet bliver frigivet og kan nu skiftes.
• Rydning og rengøring af dødsbo.
• Salg af bolig.

Der kan ske afvigelser fra dette forløb. Det kan være en rigtig god ide, hvis du får professionel hjælp til bl.a. dødsboskatteloven samt rydning af dødsboet. Det giver dig ro i sindet og mere tid til det praktiske – som eksempelvis begravelsen.

Det skal du tage med i skifteretten

Der kan være tale om mange forskellige dokumenter, du skal have med til mødet i skifteretten. Det er ikke et krav, men du kan risikere at skulle til endnu et møde, hvis du ikke har dokumenterne med. Nedenfor kan du finde en liste over de typiske dokumenter, du bør medbringe – hvis muligt.

Dokumenter til mødet i skifteretten:

• Ægtepagt.
• Adoptions- og skilsmissepapirer.
• Oversigt over samtlige kendte arvinger i dødsboet – inkl. navne og adresser.
• Oversigt over konti, gæld samt andre aktiver og passiver i dødsboet.
• Seneste vurdering af afdødes ejendom – hvis afdøde havde eksempelvis lejlighed eller hus.
• En PBS-oversigt fra sidste kvartal.
• Registreringsattest på bil, motorcykel etc.
• Forsikringspapirer på indbo, hus, bil etc.
• Oplysning om særlige ejendele – campingvogn, anparter, båd etc.
• Information om livsforsikring, pensionsforhold og lignende.
• Bilag vedrørende begravelse, hvis boet betaler for denne – boet er forpligtet til at betale, hvis der er penge i boet til det. Begravelsesregningen går forud for andre regninger i dødsboet.

Spørg evt. din advokat, skifteretten eller bedemanden, hvad du bør medbringe til mødet med skifteretten, hvis du er i tvivl.

Sådan fungerer arveloven

Det er arveloven, som bestemmer fordelingen af en eventuel arv, hvis der ikke er lavet et testamente. Afdødes familie er inddelt i såkaldte slægtsklasser i arveloven. De forskellige klasser angiver, i hvilken rækkefølge de arver.

Det er familieforholdene, der afgør, hvem der arver hvornår:

1. Arveklasse – ægtefælle og børn

Ægtefællen arver halvdelen, mens børnene samlet arver den sidste halvdel af boet. Det er kun hvis boet skiftes, at der ”udbetales” arv.

2. Arveklasse – forældre og søskende

Er der ingen ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, er det den afdødes forældre og søskende, der arver.

3. Arveklasse – bedsteforældre, onkler og tanter

Eksisterer der hverken forældre, søskende, eller søskendebørn, er det de fire bedsteforældre, der hver arver en fjerdedel. Er en bedsteforældre død, arver vedkommendes børn andelen.

4. Herreløst gods

Boet vil overgå til den danske stat, hvis der hverken er bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre. Papirløse samlevende har ikke arveret efter afdøde – ifølge arveloven er fætre og kusiner heller ikke arvinger.

Ovenstående gælder kun, hvis der ikke er oprettet et testamente. Testamentet sætter ikke arveloven ud af kraft, men der kan komme en anden fordeling af noget af arven.

Ifølge arveloven, skal livsarvinger have minimum 25 % tvangsarv. Det er altså muligt for afdøde at testamentere op til 75 % væk. Der kan være forskellige undtagelser, eksempelvis hvis der er tale om fælleseje.

Fokus på afdøde – hjælp til dødsbo-rydning

Når en nært familiemedlem dør, er der pludselig mange ting, der skal tages stilling til. Det kan derfor virke som en uoverskuelig opgave at sørge for dødsboet – især rydningen af dødsboet.

Her kan en professionel marskandiser hjælpe. Han kan give en vurdering af boet samt stå for dødsbo-rydningen og rengøringen. På den måde kan du og familien bruge tid på det vigtige, nemlig den afdøde.

Hos Antika laver vi først en gennemgang af dødsboet sammen med dig/jer. Det tager ikke mere end 30 minutter. Vi giver et samlet tilbud – fraregnet de ting I gerne vil beholde – på hele dødsboet. Du får det hele på skrift, så du ved, hvad du siger ja til.