
Ja, en arving kan i princippet være bobestyrer, men det sker sjældent. Der er nemlig krav om, at en bobestyrer i et dødsbo har tegnet en særlig forsikring, som dækker i forbindelse med behandlingen af dødsboet. En arving har dog andre muligheder for at administrere et dødsbo med samme rettigheder som en bobestyrer.
Kan arving være bobestyrer?
Ja, en arving kan i princippet godt være bobestyrer i et dødsbo. Det er dog sjældent, at det egentlig kan lade sig gøre. Skifteretten udpeger nemlig typisk en autoriseret bobestyrer, som er en advokat, der er udpeget i de forskellige retskredse.
En bobestyrer behøver dog hverken være autoriseret eller advokat. Afdøde kan f.eks. ønske, at bobestyreren er en særlig person, som har et unikt kendskab til boet, eller som afdøde har tillid til i forhold til, at denne person vil forvalte boet efter afdødes ønsker.
Derfor kan en arving i princippet godt være bobestyrer. Der er dog et ufravigeligt krav om, at bobestyreren har en særlig kautionsforsikring, som dækker arbejdet med dødsbobehandlingen – således at der er en forsikring, der “sikrer” dødsboet. En advokat har typisk en advokatansvarsforsikring, og hvis denne ikke dækker, så kan kautionsforsikringen dække.
Det er almindeligvis lettere for advokater at tegne en kautionsforsikring, og derfor er arvinger sjældent bobestyrere.
Hvis en arving skal være bobestyrer, kræver det også, at alle arvinger og eventuel længstlevende ægtefælle giver tilladelse til dette. De kan dog ikke give tilladelse til, at en arving uden den påkrævede forsikring bliver bobestyrer.
Det er vigtigt at sige, at en bobestyrer håndterer dødsboer, der skal udlægges til bobestyrerbehandling samt insolvente dødsboer. En arving er sjældent bobestyrer, men der er andre måder, som en arving kan bestyre dødsboet på, og det kan du læse om senere.
Hvad laver en bobestyrer – og hvorfor er det sjældent en arving?
Mange af opgaverne i et dødsbo vil en arving sagtens kunne klare. Det er dog vigtigt at have et godt kendskab til regler og dødsbojura, når du skal administrere et dødsbo.
Et udvalg af typiske opgaver for en bobestyrer:
- Indrykke proklama
- Finde arvinger og afklare arveforhold
- Finde og samle alle værdier og aktiver – og sikre, at de ikke fjernes uden tilladelse
- Værdisætte indbo og aktiver og beregne boets samlede værdier
- Udarbejde en formueoversigt, åbningsstatus og boopgørelse
- Skæringsdatoer og tidsfrister
- Lave selvangivelsen (hvis boet er skattepligtigt jf. dødsboskatteloven)
- Gennemgå testamente for eventuelle fejl og mangler
- Koordinere og indsende relevante dokumenter
- Beregne og betale gæld, afgifter, skat og andre udgifter
- Rydde dødsboet
- Udbetale arv
Der er altså tale om mange forskellige opgaver i et dødsbo. En arving kan blive omtalt som værende dødsboets bobestyrer, f.eks ved et privat skifte af et dødsbo, men typisk er arvingen “blot” dødsboets kontaktperson; og eventuelt har kontaktpersonen fået skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger, således at kontaktpersonen i en vis forstand kan agere på andre arvingers vegne.
Bobestyreren er derimod dødsboets repræsentant, f.eks hvis boet sagsøges af f.eks. en kreditor. Derfor er det advokater, som typisk er bobestyrere.
Skal vi hjælpe med at rydde dødsboet? David kommer gerne og giver et tilbud på en total dødsborydning. Kontakt David fra Antika på 26 17 96 63 (alle ugens 7 dage kl 7-22).
En arving kan bestyre boet på andre måder
En bobestyrer står for et dødsbo, der er udlagt som et bobestyrerskifte (offentligt skifte). Så mens det ikke er muligt for en arving at være bobestyrer i den slags dødsbo, er det muligt at administrere andre slags dødsboer.
Hvis der fx er tale om et privat skifte, kan en arving godt være en form for bobestyrer. Det gælder faktisk i alle dødsbo, hvor arvingerne behandler det selv – hvilket er de fleste. Her kaldes det dog typisk for en kontaktperson.
Ved et privat skifte skal der udfyldes en anmodningsblanket, en solvenserklæring for mindst én af arvingerne og eventuelt en skiftefuldmagt. Når skifteretten har udstedt en skifteretsattest, kan den udvalgte arving administrere boet.
En skifteretsattest giver arvinger samme beføjelser som en bobestyrer
En bobestyrers job er at administrere dødsboet og træffe alle de afgørende beslutninger. Derfor kan en arving være bobestyrer i et privat skifte – hvor det dog i stedet kaldes for en kontaktperson.
Først skal det siges, at der er forskel på en skifteretsattest og en skiftefuldmagt. Skifteretsattesten udstedes ofte ved det første møde i skifteretten, og den giver råderet over afdødes ejendele og boet. Den giver altså arvingerne lov til at træffe de samme beslutninger som en bobestyrer.
Attesten udstedes typisk til alle arvinger, men skiftefuldmagten kan give én arving ret til at træffe beslutninger på de andres vegne. Det er dog muligt at begrænse skiftefuldmagten. Du kan f.eks. kræve, at du gerne selv vil godkende og underskrive åbningsstatus og boopgørelse for dødsboet eller godkende salg af ejendom.
Attesten bør tinglyses, hvis der er fast ejendom i dødsboet, så arvinger eller ægtefæller registreres som enejer eller medejere af den faste ejendom. Tinglysningen er nødvendig, hvis du vil sælge ejendommen (eller din del af den).
Hvad koster det at skifte bo med arving som administrator sammenlignet med en bobestyrer?
Der er ikke de store udgifter, hvis en arving er kontaktperson/administrator. Her vil den brugte tid typisk være “gratis”, og det er kun udgifter til diverse dokumenter, retsafgift, skatter, ejendomsmægler og andet, der skal medregnes.
Det er noget helt andet med en bobestyrer. Denne skal have løn (salær), og dette betales af boet. Salæret varierer, men bliver større ved komplicerede og store dødsboer.
Det er både arvemæssigt og økonomisk, at et dødsbo kan være “stort” og kompliceret; dels hvis der er mange arvinger og komplicerede forhold omkring, hvem der skal arve hvad; dels kan de økonomiske forhold være komplicerede, f.eks hvis der er virksomheder eller fast ejendom, der skal afvikles eller gæld, der skal afvikles.
Du kan ikke klage over en arving
En arving kan som sagt være bobestyrer – bare i en anden udgave. Der er dog én markant forskel på en bobestyrer og en arving, der administrerer et dødsbo – og det er klagemulighederne.
Du kan nemlig klage over en bobestyrer. Det gælder både dennes beslutninger og størrelsen på salæret. Klagen skal indsendes til skifteretten senest fire uger efter tidspunktet, du fik kendskab til afgørelsen. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på skifterettens behandlingstider.
Hvis det er en arving, der står for dødsbobehandlingen, kan du ikke på samme måde klage. Du kan dog i stedet trække din skiftefuldmagt tilbage, så personen ikke længere kan træffe beslutninger på dine vegne. Du kan også kræve, at dødsboskiftet skal ske i form af et offentligt skifte med bobestyrer.
Oftest stillede spørgsmål
Ja, en arving kan være bobestyrer. Det kræver dog en særlig forsikring, som det typisk kun er muligt for advokater at få. En arving kan dog sagtens være kontaktperson og administrator for et dødsbo.
Alle kan i princippet indsættes som bobestyrer. Det er dog ofte en autoriseret bobestyrer eller anden advokat, da det kræver kendskab til lovgivningen samt en særlig forsikring, der som regel kun udstedes til advokater.
Ja, en arving kan kræve, at boet skal skiftes ved bobestyrerbehandling. Hvis blot én arving kræver det, accepterer skifteretten det – hvis det lever op til reglerne for offentligt skifte.
David fra Antika har siden 1999 arbejdet med vurdering, køb, salg, tømning og totalrydning af dødsboer.
Har du spørgsmål omkring vurdering og opkøb? Er du interesseret i at aftale et tidspunkt for besigtigelse med henblik på at modtage et gratis og uforpligtende tilbud på opkøb og rydning af dødsbo?
Du er altid meget velkommen til at kontakte David på 26179663 (alle ugens 7 dage kl 7-22) eller via antika@antika.dk
Antika har til huse på Frederiksberg ved København og i Gilleleje i Nordsjælland.
Antika kører på hele Sjælland.