Administrator For Dødsbo

Ved et dødsfald opstår der et såkaldt dødsbo efter afdøde, og der vil almindeligvis være brug for en, der kan håndtere og administrere dødsboet, dvs. en administrator for dødsbo. Et dødsbo består økonomisk set af afdødes aktiver (formue) og passiver (gæld).

Aktiver er alle former værdier, og disse kan typisk omsættes til likvide midler (penge), f.eks. penge i banken, aktier, obligationer, fast ejendom, bil, båd og al slags indbo.

Eksempler på passiver er lån i fast ejendom, eller lån optaget med formål om at købe en bil eller lignende. Alle andre lån og skyldige beløb betragtes også som passiver.

Når der sker behandling af dødsboet, skal dødsboets aktiver og passiver registreres og vurderes.

  • Passiverne skal almindeligvis afvikles, dvs. diverse lån og skyldige beløb, skal betales.
  • Salg og afvikling af aktiver er en måde at skaffe penge til at afvikle passiverne.
  • Arv og aktiver, herunder afdødes indbo, skal fordeles mellem pårørende. 

Hvis de arvemæssige og økonomiske forhold i et dødsbo er overskuelige, så vil arbejdet som administrator for dødsboet typisk også være overskueligt, men selv overskuelige dødsboer kræver en vis mængde arbejde, når man som administrator for dødsboet skal stå for behandlingen af dødsboet. Det er ikke alle dødsboer, som bliver skiftet, men der vil stadig være behov for en person, som kan og vil udføre de opgaver, der måtte være i forbindelse med dødsboet.

En administrator for et dødsbo har ansvaret for de lovmæssige aspekter i forbindelse med behandling og skifte af dødsboet, herunder diverse tidsfrister og betalingsfrister samt ansvaret for indlevering og udfyldelse af diverse dokumenter og opgørelser.

I forbindelse med et dødsbo er der også mange praktiske opgaver og gøremål, og disse opgaver skal administrator for dødsboet også tage sig af. Disse opgaver kan f.eks. være returnering af lejede effekter samt hjælpemidler til kommune, tømning af dødsboet samt opsigelse af forsikringer og abonnementer.

Administrator for dødsbo skal vælges eller udpeges. Det er typisk dødsboets arvemæssige og økonomiske forhold, som afgør hvilken behandlingsform som dødsboet får tildelt eller bliver pålagt. Dette er samtidig afgørende for, hvem der bliver administrator af dødsboet. Det er i sidste ende skifteretten, som afgør valget af behandlingsform, men arvingerne kan naturligvis have ønsker og krav til valget af behandlingsform.

I det følgende vil der blive foretaget en gennemgang af de vigtigste punkter i nogle ofte anvendte behandlingsformer af et dødsbo: privat skifte, forenklet privat skifte, bobestyrer, boudlæg, uskiftet bo og ægtefælleudlæg.

Rollen som administrator for dødsbo vil blive gennemgået i forhold til disse behandlingsformer.

Privat Skifte

Når dødsboet skiftes som privat skifte, så er det arvingerne, der foretager deling og opgørelse af dødsboet. Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt for, at arvingerne kan benytte privat skifte i forbindelse med et dødsbo. Nedenfor gengives de væsentligste betingelser for privat skifte.

Overordnet set skal skifteretten have et klart indtryk af, at arvingerne skal kunne løse opgaven på fornuftig vis.

Som udgangspunkt skal skifteretten også mene, at der samlet set vil være et overskud i dødsboet, som overstiger grænsen, som er gældende for boudlæg.

Der må ikke stå i afdødes testamente, at dødsboet skal behandles af en bobestyrer.

Uenighed blandt arvingerne kan betyde, at en eller flere arvinger meddeler skifteretten, at der er et ønske om, at en bobestyrer behandler dødsboet. Hvis dette er et ønske hos blot én arving, så skal dødsboet behandles af en bobestyrer.

Mindst en af arvingerne må ikke have en værge, og på denne måde skal denne arving repræsentere sig selv. Denne arving skal også være solvent.

Skifteretten laver en skifteretsattest; almindeligvis med angivelse af arvingernes navne. Hvis der er flere arvingerne, så kan det være en god ide, at der vælges én administrator for dødsboet. Dette kan arrangeres ved, at de øvrige arvingerne giver denne person skiftefuldmagt til at være administrator for dødsboet. Dette kan gøre det praktiske arbejde med dødsboet væsentligt nemmere, da administrator for dødsboet kan agere på alle arvingers vegne.

Selv om man vælger at skifte et dødsbo privat, så kan man med fordel købe sig adgang til rådgivning hos en dødsbo advokat. Dette betyder dog ikke, at denne advokat bliver bestyrer eller administrator af dødsboet, og der vil ikke blive tale om et dødsbo, der behandles med bobestyrer. 

Forenklet Privat Skifte

Dette er en anden form for privat skifte.

Ved forenklet privat skifte må dødsboets samlede overskud ikke betyde, at der skal betales boafgift eller tillægsafgift. Disse afgifter betales ved nogle fastsætte beløbsgrænser.

Der er med andre ord tale om et dødsbo, der har en forholdvis begrænset positiv værdi, som dog er større end grænsen for boudlæg. Ydermere skal arvingerne tilhøre afdødes nærmeste familie. Tillægsafgiften betales netop, når arvingerne ikke tilhører nærmeste familie.

Grænsen for hvornår der skal betales boafgift er 308.800kr (dødsfald 2021). Dog er grænsen det dobbelte, altså 617.600kr, hvis afdøde sad i uskiftet bo.

Bobestyrer

Det er skifteretten, som formelt set tildeler et dødsbo en bobestyrer. Meget ofte er en bobestyrer en advokat med speciale i dødsboer. Bobestyreren bliver på denne måde administrator for dødsboet.

I følgende tilfælde vil skifteretten beslutte, at dødsboet skal behandles med en bobestyrer som administrator for dødsboet.

Hvis en eller flere arvinger meddeler skifteretten, at de ønsker, at dødsboet behandles af en bobestyrer.

Hvis det fremgår af et testamente, at afdøde ønsker en bobestyrer tilknyttet.

Såfremt der er tale om, at dødsboet er insolvent (gælden overstiger aktiverne).

Hvis det ikke ud fra de arvemæssige forhold entydigt kan besluttes, hvem der er arvinger.

Hvis der ikke kan identificeres en myndig og solvent arving.

Hvis dødsboet skiftes som uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller boudlæg, så vil dødsboet ikke få tildelt en bobestyrer.

Boudlæg

Visse dødsboer kan behandles som såkaldt boudlæg (eller begravelsesudlæg), som er en meget overskuelig måde at behandle et dødsbo på. Det er op til skifteretten, om der skal vælges boudlæg som skifteform. Når et dødsbo skiftes som boudlæg, så må man gerne tilsidesætte indholdet i et eventuelt testamente.

Aktiverne (fratrukket udgifter til begravelse samt eventuel sikrede gæld) i et dødsbo skal være mindre end 47.000kr (dødsfald 2021), hvis dødsboet skal behandles som boudlæg. Ofte er det en person fra nærmeste familie, der påtager sig boudlægget, og denne person bliver en slags “begrænset” administrator for dødsboet, da arbejdet i forbindelse med boudlæg netop er begrænset.

De pårørende hæfter ikke for nogen gæld, og dette kan naturligvis være en stor fordel for de pårørende. De eneste forpligtelser, der påhviler personen, der påtager sig dødsboet, er at varetage tømning af afdødes bolig samt det økonomiske i forbindelse med begravelsen.

Uskiftet Bo

Uskiftet bo kan have sine fordele for den længstlevende ægtefælle. Dødsboet bliver således ikke gjort op, og dødsboet bliver ikke skiftet. Børn og andre arvinger modtager i princippet først deres arv, når længstlevende ægtefælle falder bort. Dette betyder, at længstlevende ægtefælle i en vis forstand vil have uændrede økonomiske forhold. Længstlevende ægtefælle kommer således til at råde over den samlede formue og gæld. Der er visse betingelser, der skal være opfyldt, såfremt der skal blive tale om et uskiftet bo.

Afdøde og efterlevende ægtefælle skal være gift, og der skal være fælles børn. Såfremt afdøde har egne børn (særlivsarvinger) kan der stadig blive tale om uskiftet bo, såfremt disse børn giver tilladelse til det; ellers skal dødsboet skiftes. Der skal iøvrigt være formuefællesskab mellem afdøde og længstlevende ægtefælle. En eventuel del med særeje skal opgøres og uddeles.

Uskiftet bo er en ret og ikke en pligt; dvs. længstlevende ægtefælle har ikke pligt til at sidde i uskiftet, såfremt betingelserne er opfyldt. Almindeligvis er det en betingelse, at længstlevende ægtefælle er solvent, samt at det kan forventes, at længstlevende ægtefælle kan administrere den efterladte gæld.

Arbejdet med uskiftet bo er væsentligt mere begrænset i forhold til et skiftet bo. Der er således ikke et væsentligt behov for en decideret administrator af dødsboet.

En del af arbejdet for længstlevende ægtefælle består i at indsende en formueoversigt til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet. Formueoversigten skal gøre rede for den fælles formue samt eventuel formue med særeje. Alle former for gæld skal også angives.

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg, også kaldet suppleringsarv, kan betragtes som en variant i forhold til uskiftet bo. Betingelserne for ægtefælleudlæg er, at der er en længstlevende ægtefælle samt at fællesformuen fratrukket gæld er mindre end 810.000kr (dødsfald 2021). Det vil sige, at der er tale om et dødsbo med forholdsvis begrænset omfang rent økonomisk. Det er vigtigt at understrege, at længstlevende ægtefælle også overtager eventuel gæld. Det er skifteretten, der skal vurdere om længstlevende ægtefælle kan varetage dette.

Ved ægtefælleudlæg tages der ikke hensyn til tvangsarv eller testamente, og dette betyder, at længstlevende ægtefælle overtager hele dødsboet. Tvangsarvinger og eventuelt begunstigede i testamente får ikke noget.

Arbejdet i forbindelse med ægtefælleudlæg som behandlingsform er forholdsvis begrænset, og behovet for en administrator for dødsboet er nok ikke stort, men det kan dog alligevel være en god ide for længstlevende ægtefælle at søge rådgivning i ønsket omfang hos en advokat med speciale i dødsboer.

Som det er tilfældet med uskiftet bo, er det også gældende for ægtefælleudlæg, at der er tale om en ret og ikke en pligt; dvs. længstlevende ægtefælle har ikke pligt til at vælge ægtefælleudlæg, såfremt betingelserne er opfyldt.

Der skal indsendes en formueoversigt, som beskriver delingsformuen samt fuldstændige særejemidler. Alle former for gæld skal også angives hos begge parter. Formueoversigten sendes til skifteretten sammen med anmodningen om ægtefælleudlæg.

Hvis den længstlevende ægtefælle gifter sig igen, skal dødsboet ikke skiftes med børnene, som det er tilfældet med uskiftet bo.

Vurdering Af Indbo Samt Køb & Rydning Af Dødsbo

En administrator for et dødsbo har typisk brug for at få vurderet og opgjort værdien af dødsboet. Ydermere kan administrator for dødsboet ønske at modtage et tilbud på køb og totalrydning af dødsboet.

David fra Antika har beskæftiget sig med vurdering, køb og totalrydning af dødsboer siden 1999. Det er altid gratis og uforpligtende at modtage et tilbud fra Antika på køb og totalrydning af et dødsbo.

Antika har til huse på Frederiksberg ved København og i Gilleleje i Nordsjælland. Antika arbejder på hele Sjælland.

Du er altid velkommen til at kontakte David, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at aftale et tidspunkt for en besigtigelse af et dødsbo eller lignende.

David svarer alle ugens 7 dage i tidsrummet kl 7-22 på 26179663 eller du kan sende en mail til antika@antika.dk

Skriv en kommentar